LDM-formand: Positivt, at Arla vil komme med et tillæg til leverandøraftale

Formanden for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter (LDM), Kjartan Poulsen, hilser det velkomment, at Arla Foods nu vil lave en bindende juridisk præcisering af den mælkeleveranceaftale, som selskabet har bedt sine andelshavere om at underskrive med frist ved udgangen af denne måned.

Præciseringen, der vil blive vedlagt aftalen, skal fjerne en række andelshaveres bekymring for, at de med deres underskrift på aftalen mister væsentlige rettigheder.

- Vi havde et rigtig godt andelshavermøde i Billund, hvor der kom mange andelshavere, som ligesom vi var bekymrede for kontrakten – både nogle, der havde skrevet under, og nogle, der ikke havde gjort det endnu, fortæller Kjartan Poulsen.

Er næste skridt så at underskrive aftalen, såfremt I kan acceptere præciseringen?

- Det vil vi rigtig gerne samarbejde om. Vi ser nok nogle knaster, som Arla ikke er enige i. Hvis det er sådan, at LDM skal bakke op om aftalen og anbefale at underskrive den, så vil vi godt være med inde over, inden tillægget bliver sendt ud.

Har I fået lovning på det?

- Vi er i hvert fald blevet lovet, at vi skal samarbejde om det. Men det står hen i det uvisse endnu, hvordan vi konkret gør det.

Uenigheder

Kjartan Poulsen forklarer, at uenighederne mellem de utrygge andelshavere og Arla fortsat handler om især to ting:

- Fortrolighedsparagraffen lyser meget kraftigt i øjnene, både hvis man ser på den som andelshaver og som interesseorganisation. For hvis ordlyden i den står til troende, så er det stadig sådan, at det kun er andelshavere imellem, der må snakke sammen om deres forhold.

- Det vil sige, at de må ikke benytte os som interesseorganisation til spørgsmål, de måtte have vedrørende deres ageren over for Arla. Og det strider mod almindelig dansk måde at gøre tingene på. Dertil kommer, at det er en binding, vi som andelshavere slet ikke kan acceptere, siger Kjartan Poulsen.

Derudover er der ifølge LDM-formanden en meget stor uklarhed i kontrakten om, hvem der har magten i Arla.

- Som vi ser det, får bestyrelsen ubegrænset magt med aftalen. De kan ensidigt ændre stort set alt med tre måneders varsel. Det giver en masse uklarheder i forhold til vedtægterne, siger Kjartan Poulsen, og tilføjer:

- Fortrolighedsspørgsmålet er nemt at løse, for der kan man skrive i præciseringen, at fortroligheden på ingen måde gælder for de spørgsmål, den enkelte andelshaver har over for sit selskab.

- Den anden utryghed (om magtforholdet i selskabet, red.) er nok en større operation at løse, for den griber ind i mange af aftalens punkter. Men hvis man kan lave et tillæg til aftalen, der løser problemet, så er det fint.

Flosset tillid

Er der fortsat den nødvendige tillid mellem jer og Arla?

- Kommunikation er en rigtig vigtig ting, og der kan jeg være lidt bange for, at Calcium (Arla’s effektiviserings- og spareprogram, red.) har skåret lidt hårdt i kommunikationen til andelshaverne. Så der er plads til forbedring.

- Fortrolighedsparagraffen lyser meget kraftigt i øjnene, både hvis man ser på den som andelshaver og som interesseorganisation

Kjartan Poulsen, formand, LDM

- Og så skal man nok i højere grad komme ud af hulen i Arla. Jeg ved godt, at vi har board of directors, area council og repræsentantskabet (at gå til, red.). Men det virker ikke til, at kommunikationen og mulighederne for fordybelse i de ting, der sker, er helt stor nok, lyder kritikken fra Kjartan Poulsen.

Han tilføjer:

- Og så er jeg lidt ked af, at man siger, at det var en fejl, at man ville true medlemmerne til at skrive under på mælkeleveranceaftalen (ellers ville de blive smidt ud af Arla, red.). Jeg ved ikke, hvori fejlen bestod: At man skrev det, eller at man ikke havde ret til det. Det er jo en kæmpe forskel. Hvis det var fordi, man skrev det, så var det selvfølgelig en fejl, men hvis det var fordi, man ikke havde ret til det, så mente man det jo, men havde bare ikke ret til det. Og det er jo en kæmpestor forskel i tillid.

Hvorfor gjorde man det

Kjartan Poulsen fortsætter:

- Der er mange andelshavere, der synes, at det her er blevet til noget pjat. At man i Danmarks næststørste virksomhed ikke i højere grad har haft fingeren i jorden. Og jeg har stadig svært ved at forstå, hvorfor man har syntes, at det var nødvendigt at komme med så streng en fortrolighedsparagraf. Det er jo ikke kun de to advokater, vi har hyret til at vurdere aftalen, der siger, at det er et problem. Det er der også en juraprofessor, der har sagt helt uafhængigt.

- Og så kan man stå og sige, at det var ikke det, der var ment. Men så skulle man jo nok have skrevet noget andet. Man kan jo ikke misforstå formuleringen i aftalen om, at al information er strengt fortroligt. Det kan jo ikke misforstås, for det er jo skrevet meget præcist. Og hvis ikke det var det, man mente, hvorfor gjorde man det så? Det er den uklarhed og utryghed, der stadig ligger tilbage, siger Kjartan Poulsen.

Vil øget kommunikation fra Arlas side løse disse problemer?

- Ja, det vil det på sigt. Utrygheden er ikke løst, bare fordi man prøver at rette på den her aftale. Det er en længere proces. Vi skal være enige om, at vi skal opføre os ordentligt.

- Men som sagt havde vi et godt møde, og hvis det bunder i, at vi i fællesskab kan lande den her, så bakker vi op omkring det. Og det er under alle omstændigheder positivt, at Arla har accepteret, at der er en stor andel af andelshaverne, der ikke har skrevet under, og at det derfor er nødvendigt at rette op på det her.