Nitrifikationshæmmere i majsen kan være et redskab for kvægbrugerne til at reducere udledningen af drivhusgasser, viser et forsøg fra Aarhus Universitet.

- Vi konkluderer, at DMPP og sandsynligvis også andre nitrifikationshæmmere kan være del af en strategi til reduktion af lattergasudledning fra landbruget. Derimod har DMPP kun mindre effekt betydning som middel til at reducere nitratudvaskningen, siger Drishya Nair, ph.d.-studerende fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.

Konklusionen kommer efter et såkaldt lysimetereksperiment, hvor man over et år har målt lattergasemmision og nitratudvaskning fra majs dyrket i to rækker.

- Mængden af kvælstofgødning blev reduceret væsentligt i Danmark i løbet af 1990’erne, og en yderligere reduktion af drivhusgasudledning vil kræve andre strategier. En mulig strategi kunne være at anvende nitrifikationshæmmere. Det er forbindelser, som forsinker nitrifikationsprocessens omdannelse af ​​ammonium til nitrat. En langsommere akkumulering af nitrat kan reducere både lattergasemissioner og risikoen for nitratudvaskning. Vi har i det her forsøg undersøgt, hvordan nitrifikationshæmmeren DMPP kan reducere lattergasemissioner og nitratudvaskning fra majs, siger Drishya Nair.

- Ud over at undersøge effektiviteten af ​​DMPP tilsat gylle inkluderede vi behandlinger, hvor kløvergræsresterne blev behandlet med DMPP før ompløjningen, siger Drishya Nair.

Forskerne målte både udvaskning af nitrat og udledning af​​ lattergas under normal nedbør samt i behandlinger med ekstra simuleret regn i løbet af foråret. Udvalgte prøver af det udvaskede jordvand blev desuden analyseret for tilstedeværelsen af ​​DMPP.

67 procents reduktion

At man lige netop har kastet sig over majsen, er der en god grund til, fortæller Drishya Nair.

- Majs er en højt ydende afgrøde, som dyrkes på kvægbrug til produktion af ensilage til kvægfoder. Den dyrkes især i den vestlige del af Danmark, hvor kvægbrugene er koncentreret. Her har man grovsandet jord og høj nedbør, begge dele forhold, der øger risikoen for nitratudvaskning. Derudover øger den sene kvælstofoptagelse i majs sandsynligheden for, at kvælstof går tabt i forårsperioder med megen regn, forklarer hun.

Resultaterne viste, at DMPP reducerede lattergasemissionerne med 46 til 67 procent under normale nedbørsforhold og med 44 til 48 procent ved forhøjet nedbør i forårsperioden. Den største reduktion blev observeret, når DMPP blev tilsat gylle såvel som kløvergræs. Derudover indikerede undersøgelsen, at afgrødernes udbytte samt kvælstofoptagelse bedre kan fastholdes med nitrifikationshæmmere ved høj nedbør om foråret, som i forsøget blev simuleret ved ekstra vanding.

DMPP havde imidlertid i forsøget ikke statistisk sikker effekt på udvaskning af kvælstof, selvom der var indikationer på, at det kunne være tilfældet.

- Det var i modsætning til, hvad vi havde forventet på baggrund af udenlandske undersøgelser, som i mange tilfælde har fundet en reduktion i nitratudvaskning. En lavere mængde kvælstof til udvaskning ville have været en naturlig effekt af at bremse nitrifikationsprocessen med DMPP, men det så vi ikke. Årsagen kan være, at der udover kvælstof fra gylle og kløvergræs også er mange andre kvælstofkilder til nitratudvaskningen, især fra omsætning af jordens pulje af organisk stof, som ikke blev påvirket af DMPP, vurderer Drishya Nair.

cc

Kvæg