bannerPos

Optimerer løbende med faste kameraer

Mens han indtil videre har samlet op på videoanalyserne fire gange med sin kvægrådgiver, bruger Christian Mark og hans medarbejdere selv videooptagelserne aktivt i det daglige arbejde. Fotos: Christian Carus

Christian Carus

Journalist
04-06-2019 11:53
Selvom det er mere end et år siden, han første gang fik lavet en videoanalyse fra stalden, finder Christian Mark stadig stof til eftertanke, når han kigger på billeder fra sine faste kamerainstallationer.

Den oprindelige plan var egentlig bare en midlertidig installation af videokameraer og så en enkelt opfølgning fra LandboNords kvægrådgiver, da Christian Mark i april sidste år skulle have lavet en videoanalyse af sine køer.

For nylig var Effektivt Landbrug dog med til fjerde videoanalyse-opfølgning på gården ved Østerild i Thy.

For i mellemtiden har landmanden fået installeret fire faste kameraer – både for at sikre en fortsat udvikling i stalden, men også for at undgå episoder, som den, der udspillede sig lige efter, at han sidste år havde fået taget den midlertidige videoovervågning ned.

En morgen, da Christian Mark kom ud i stalden, kunne han se porten for enden af foderbordet stå på vid gab, mens minilæsseren blokerede for udgangen i den anden ende. Der var åbnet til køerne i den ene side af stalden, så godt halvdelen af besætningen var drønet ud.

- Og det er sgu ikke sjovt at skulle ud og hente 130 køer. Jeg tror, videoovervågning vil have en præventiv effekt i forhold til slags, og da jeg så samtidig godt kunne se, at videoanalysen havde givet noget og sikkert ville kunne fortsætte med at være et godt redskab til at optimere tingene, besluttede jeg mig for at få installeret faste kameraer.

Mega pædagogisk

Og selvom det nu er fjerde gang, at kvægrådgiver Morten Otte er på besøg for at drøfte dataene fra videoanalysen, bliver der ved med at være noget at justere på.

- Første gang var det åbenlyst, at køerne stod som sild i en tønde, når de kom ud efter malkning, og der var kamp om pladserne ved foderbordet, fortæller Christian Mark, der straks efter første videoanalyse-møde satte sig i bilen og kørte til smeden for at få lavet en løsning, der gav køerne adgang til hele foderbordet efter malkning – en løsning, der også har gjort det lettere at få drevet dem til malkning, da der nu ikke længere er adgang til buffeten, før malkningen er overstået.

Netop den løsning er ifølge Morten Otte et godt eksempel på, hvor videoanalysens styrker ligger i forhold til eksempelvis gps og skridttællere til køerne.

- Det er et mega pædagogisk værktøj, hvor man med egne øjne kan se, hvordan tingene helt konkret foregår. Samtidig giver den en god mulighed for at se, hvilken effekt de ændringer, man foretager, har, siger kvægrådgiveren, der da også hurtigt arrangerede et opfølgende møde efter ændringer ved opsamlingspladsen.

Her var meldingen fra Christian Mark da også helt klar:

- Det har gjort en stor forskel i forhold til, hvordan vi drev køerne sammen før. Det har givet en helt anden ro i stalden, og det har givet pote i forhold til liggetiden, siger landmanden, der ikke er i tvivl om, at videoanalysen har været med til speede processen op i forhold til at ændre på gamle vaner – mange af dem, vaner, der allerede eksisterede, inden han overtog gården for to år siden.

- Der fulgte to folk med, da jeg overtog, og dem læner man sig jo op ad i starten. Både i forhold til hvor stikkontakter og den slags er, men også i forhold til hvordan man har klaret det daglige arbejde. Det kan nemt være, at vi på et tidspunkt var kommet til at snakke om måden, vi drev køerne til malkning på, men der var uden tvivl gået noget længere tid, hvis ikke vi havde haft kameraer på.

Video til kaffen

Mens det er fjerde gang, at Morten Otte er på besøg for at gennemgå videobillederne, bruger Christian Mark og hans to medarbejdere også kameraerne aktivt i det daglige.

I kaffestuen viser en computerskærm hele tiden, hvad der foregår i stalden.

- Og nogle gange kan man godt få øje på nogle ting ud af øjenkrogen, mens man sidder og holder pause. Ting, man måske ikke lægger mærke til, når man er i stalden – for eksempel, at de hele tiden går igennem en bestemt sengebås og lægger sig den gale vej. Samtidig kan vi også lære noget af at se, hvordan vi hver især gør tingene, fortæller Christian Mark og bliver afbrudt af Morten Otte.

- Ja, der var vist noget med, at du har lært, hvordan man strør, griner rådgiveren, og Christian Mark må erkende, at det går lidt hurtigere med at få den del af arbejdet klaret, efter at han har afluret et par tricks af sine ansatte.

- Det er fint nok, at de også har lidt på mig, griner han.

- Men én af de vigtige ting, man kan få ud af fast videoovervågning, er at sikre, at der er de samme rutiner uanset, hvem der er på arbejde, siger Christian Mark.

For lidt foder

Udover at sikre faste rutiner og ændre på opsamlingen inden malkning har videoanalyserne også sat et præg på fordringsrutinerne på gården.

- Det er rigtig nok, at det gør mange ting nemmere, når man kører foder ind om morgenen, men vi kan se, at især de gamle køer æder mest om natten. Derfor kører vi foder ind til dem ved 16-tiden, mens de unge får om formiddagen, forklarer han.

Netop fodringen er et sted, hvor mange bliver overraskede, når der kommer kamera på, fortæller Morten Otte.

- Omkring 70 procent finder ud af, at der er for lidt foder på foderbordet, og at det tit er løbet tør et godt stykke tid før klokken syv, når de kommer ud og kigger, fortæller rådgiveren.

Forringet liggetid

Ved fjerde evaluering er det dog hverken opsamling, rutiner eller fodring, der er det store samtaleemne.

- Der er sket noget med liggetiden siden sidst, og det går den forkerte vej. Da jeg var her i februar, lå dem i det lille hold 14 timer i gennemsnit, nu er liggetiden nede på 11,5. Og vi har talt op til 30 køer der står, når mange flere burde ligge ned, siger Morten Otte.

- Vi kan se, at de lægger sig som perler på en snor lige efter malkning, men på andre tidspunkter stikker det helt af.

Christian Mark er godt klar over problemet, men har svært ved at finde en forklaring.

- Det eneste, vi har gjort siden sidst, er at flytte rundt på holdet med unge og gamle. Her har vi kunnet se, at de gamle gerne vil ligge i nogle af de sengebåse, som de unge ikke ville. Og så har vi døjet med klovbylder den seneste tid, men jeg ved ikke, om det kan være det, siger Christian Mark, mens Morten Otte viser billeder med en stor flok køer, som står op, selvom klokken er kvart i to om natten.

- Der er tre timer til malkning her. Der burde de altså ligge ned. Hvordan er det med madrasserne derinde?

- Tjah, det er ikke så’n luksus. De er mere tørre og indbydende nu, men de har aldrig været rigtig bløde. Men jeg har altså ikke planer om den store dyre løsning med nye madrasser de næste to-tre år, lyder det fra mælkeproducenten, inden rådgiveren foreslår at skifte 10 madrasser ud for at se, om det gør noget udslag.

- Det næste vi har tænkt os at gøre i forhold til sengebåsene, er at få hævet dem i den gamle del af stalden og se, om det får en effekt, forklarer Christian Mark, der også er ved at undersøge mulighederne for at fjerne rørene i bunden på sengebåsene.

LED og ædemønster

Men jagten på løsninger stopper ikke her.

- De gamle køer har et sjovt ædemønster. Man kan se, at de æder helt op i den ene ende, men lader foderet ligge andre steder.

- Det har vi også lagt mærke til. Der, hvor der sidder LED-lamper æder de op, mens de ikke æder så meget under de gamle industrilamper, som der ellers er flest af.

- Det var måske en idé at skifte alle lamper ud med LED, selvom jeg aldrig før har hørt, at det skulle betyde noget. Men det kunne være sjovt at se, foreslår Morten Otte.

Christian Mark har da også allerede været ude at undersøge prisen på at skifte de gamle lamper ud med nogle, der ikke bare måske får køerne til at æde mere, men også vil kunne mærkes positivt på elregningen.

Indskubningen af foder bliver også vendt i forsøget på at finde forklaringer på den forringede liggetid.

- Vi har eksperimenteret en del med, hvornår vi fodrer og skubber ind og er kommet frem til, at vi helst skal skubbe så lidt ind som muligt. Og når vi skubber ind, skal det helst være om aftenen. Det giver bare mere ro, jo mindre vi blander os på foderbordet, siger Christian Mark, mens rådgiveren påpeger, at han måske gerne ville se lidt mere foder på bordet, når han kigger videobillederne igennem.

Optimering – ikke overvågning

Der er altså stadig nok at tale om efter fjerde gennemgang og mere end et års arbejde med videoanalyse, og Christian Mark er glad for den sparring, han får ud af sine faste videoinstallationer, hvor Morten Otte og de øvrige LandboNord-rådgivere kan kigge ham over skulderen, når de har lyst hjemme fra kontoret.

- Jeg finder hele tiden nye ting at tænke over, når jeg kigger på skærmen. Jeg kan også sagtens finde på at finde iPaden frem en aften, hvor der alligevel ikke er noget, der er værd at se i fjernsynet, siger landmanden, der har haft medarbejderne med på idéen hele vejen.

- Jeg har gjort meget ud af, at kameraerne ikke er for at overvåge deres arbejde, men for at optimere. Den er de helt med på, fastslår han.

At det netop ikke kun er et redskab, der skal bruges, når rådgiveren kommer på besøg, er en vigtig pointe for Morten Otte.

- Christian bruger videoanalyserne aktivt i dagligdagen og kigger ikke kun på billederne, når vi har aftalt en evaluering. Det er også måden at gøre det på, hvis man virkelig vil have værdi ud af det, vurderer rådgiveren.

Klastrupgaard

Ejer: Christian Mark

Kvæg: 220 årskøer

Ydelse: 11.000 EKM/årsko

Jord: 150 hektar

Fik foretaget første videoanalyse april 2018, har siden installeret faste kameraer

Planteavl med fokus på fremavl

På Lyngbygård Gods ved Aarhus er der stærke traditioner for at arbejde med fremavl, og der arbejdes intensivt på at optimere og tilpasse sædskiftet i den henseende.

Behov for mere inddragelse af lokal viden i de næste vandområdeplaner

Der er ikke nok fokus på inddragelse af lokal viden i det arbejdsprogram, som beskriver processen i arbejdet frem mod de næste vandområdeplaner, mener man i Landbrug & Fødevarer.

NIR-scanning på fodergangen

Et NIR-system på fuldfodervognen kan både sikre den rette mængde tørstof og en ensartet blanding. Der er dog en række andre ting, der skal styr på, før NIR giver værdi.

Arla holder priserne i ro igen

Det er nu over et år siden, Arla sidst ændrede deres afregningspriser. Mejerijkoncernen oplyser mandag, at man ikke ændrer priserne i juli måned. Dermed er afregningspriserne fortsat på det samme niveau som for et år siden.
Side 1 af 1573 (31449 artikler)Prev1234567157115721573Next