Kasper S. Nielsen blev efter 10 års søgen endelig selvstændig mælkeproducent for godt et år siden.
Afstanden fra bopælen på Sjælland til den kommende gård i Nordjylland og euforien over endelig at kunne se sin drøm gå i opfyldelse gjorde, at der var flere ting den unge landmand ikke lagde mærke til før underskriften var sat og han stod med nøglerne i hånden. Nu håber han, at andre kan lære af hans historie.
Da Kasper S. Nielsen i 2008 blev færdig med landmandsuddannelsen, gik han fluks i gang med at kigge på ejendom.
Fyldt med energi og gåpåmod ledte han efter en ejendom nær barndomsbyen Hjørring. En ejendom med alle dyr samlet og et sted med jord lige rundt om bygningerne. Og vigtigst af alt en ejendom uden malkerobotter.
Men det blev sværere end forventet.
- Da jeg nåede 2016, havde jeg faktisk opgivet drømmen om at blive selvstændig, fortæller Kasper S. Nielsen, som rykkede teltpælene op i Vendsyssel og flyttede til Sjælland.
Her havde han forskellige jobs og mødte sin hustru Annette S. Nielsen, hvilket igen fik pustet til drømmen om at blive selvstændig.
- Jeg kunne se, at jeg var nødt til at ændre mine kriterier for en ejendom, hvis det nogensinde skulle lykkes og jeg begyndte at søge længere væk og også udenfor Vendsyssel, fortæller Kasper S. Nielsen.
Banken sagde nej
I foråret 2018 fik han øje på en nordjysk drømmeejendom. Alt tegnede perfekt lige indtil hans bank, som han havde haft siden barnsben, meddelte ham, at den ikke ønskede at investere i landbrug i 2018.
- Samtidig var øko-kontrakten med Arla udløbet og de ville ikke forlænge den. Så det var jo ikke interessant alligevel, fortæller Kasper S. Nielsen, som igen blev slået tilbage til start.
Oplevelsen med sin bank gjorde, at han valgte at skifte til Jutlander Bank.
Endelig
I efteråret 2018 får han pludselig øje på øko-ejendommen Hesselhøjgaard med plads til 200 malkekøer i Himmerland.
- Jeg ved faktisk ikke, hvor lang tid den havde været til salg, fortæller Kasper S. Nielsen fra sofaen i det gamle lave stuehus.
I en telefon fra Sjælland får han lavet en aftale med ejendomsmægleren om at komme ud at se den.
- Den havde det, jeg gerne ville have. Ingen malkerobotter og nok jord, som lå lige rundt om ejendommen og ikke mindst var alle dyr samlet på en ejendom, siger Kasper S. Nielsen med et smil.
Så stedet og skrev under
Han tog tilbage til Sjælland og fik lagt et budget.
- Det kunne lade sig gøre og Jutlander Bank var bare med fra start, siger Kasper S. Nielsen begejstret.
Det var svært at få smilene ned igen, for endelig så ti års søgen ud til at lykkes.
- Jeg tog Annette med til Nordjylland for at se stedet. Samme dag skrev vi faktisk under på en betinget købsaftale.
De første overraskelser
Nøglerne fik parret i hånden fredag 28. december 2018.
- Vores heste ankom om eftermiddagen og vi selv var fremme ved 20-tiden, men jeg nåede ikke meget ud i stalden, for vi havde kun en trailer med fra Sjælland og næste morgen, kørte jeg derover igen efter et flyttelæs og var først hjemme om aftenen igen.
De tre ukrainske ansatte blev på stedet og stod for køerne den første tid.
- De havde passet ejendommen selv i længere tid, og jeg kunne faktisk godt se, at den måde de passede køerne på, var meget langt væk fra mine standarder, men de første dage gik bare, fortæller Kasper S. Nielsen, som husker køerne som ekstrem urolige.
Ydelsen var faldet 600 kilo
Inden weekenden var omme opdagede den nye mælkeproducent, at køernes ydelse ikke stemte helt overens med hans forventninger.
- Ydelsestallene vi havde fra ejendommen, var fra regnskabet 2017 og her stod en ydelse på 10.000 kilo, siger Kasper S. Nielsen og ryster lidt opgivende på hovedet og kigger ned i kaffekoppen.
- Men køernes ydelse da vi overtog stedet var faldet 600 kilo og altså kun 9.400 kilo. Og det kom virkelig, virkelig bag på mig, fortæller Kasper S. Nielsen.
På stedet blev der malket tre gange i døgnet og med en ydelse på 9.400 kilo og hvad Kasper oplevede som stressede køer, valgte han at gå ned på to malkninger dagligt.
- Det gav en helt anden ro i stalden. Jeg tror simpelthen, de var stressede samtidig med, at pasningen i hvert fald ikke var sådan, som jeg mener man passer køer, fortæller Kasper S. Nielsen, som i dag kun har en af de tre ukrainske medarbejdere ansat.
Kaotisk start
Den første tid var enormt hektisk.
- Det første kvartal var totalt kaos. Skraberne i kostalden virkede ikke optimalt og drejede rundt om sig selv og efterlod en dynge lort midt på gulvet. Samtidig var der ingen tegninger over el og sådan noget, fortæller Kasper S. Nielsen og viser skraberanlægget, som ikke findes magen til andre steder.
Kostalden er delt i to med et foderbord i midten og i den ene side af stalden, har den unge mælkeproducent nu fået fikset skraberanlægget, mens den anden side nu står for tur.
- Oven i det skulle jeg have et overblik over markerne og lave en afgræsningsplan, husker Kasper S. Nielsen, som i samme periode også var uheldige med to nyansatte, som i dag er væk igen.
I dag er der foruden den ene ukrainer, ansat en fodermester på halvtid og hans søn.
- Det har virkelig givet ro på. Det er nogle, som kan gøre tingene af sig selv og det betyder virkelig meget, fortæller Kasper S. Nielsen, som også får stor hjælp af sin far, som et par gange om ugen tager turen fra Hjørring for at komme og hjælpe. Det er en køretur på en time hver vej.
Ikke grovfoder nok
Foråret bød også på en overraskelse i grovfoderlageret.
- Jeg havde fået at vide, at der var foder nok, men det var der ikke på grund af tørken, og jeg måtte ud og købe. Det havde jeg heller ikke budgetteret med, og igen en konsekvens af, at jeg købte ejendommen på afstand, fortæller Kasper S. Nielsen.
For det at købe en ejendom på afstand, har efter Kasper S. Nielsens mening, været medvirken til, at der var mange ting, han ikke så. Han så ikke at portene var så lave at en læssemaskine skal have et specielt designet førerhus for at gå ind. Han så heller ikke, at der efter hans mening, er en dårlig logistik, som kræver adskillige timer på minilæsser, bare for at få strøet ved kalvene. Han lagde heller ikke mærke til, at der rundt om ejendommen kun var knuste brokker og sten som underlag.
- Det samme lå der under et par grovfoderstakke og betød at 10 procent af det foder, der kom ind, var sten og samtidig blev der bare slæbt så meget »bladder« ind, forklarer Kasper S. Nielsen, som derfor har fået lagt asfalt på den ene side af ejendommen, 3.500 kvadratmeter, og etableret to plansiloer. Asfalt på den anden side af ejendommen må vente lidt.
Har ikke fortrudt
Det har også vist sig, at køerne, hvor flere har canadisk blod i årene, efter Kasper S. Nielsens mening, ikke passer til staldsystemet.
- De er simpelthen blevet avlet for høje og skrider ud. Det er meget ubehageligt at komme ud til. Derfor avler vi nu direkte efter at få nogle lavere og mindre køer, forklarer mælkeproducenten.
De mange bump på vejen har ikke fået den unge mælkeproducent til at give op.
- Jeg er glad for at være selvstændig, og har på ingen måder fortrudt, for så skulle jeg ikke have gjort det i første omgang. Jeg håber nogen kan lære noget af min historie og virkelig tænke sig om, hvis man vælger at købe en ejendom på afstand, siger Kasper S. Nielsen.
Drømme for fremtiden
Planen for 2020 er blandt andet at få lavet de to planlagte investeringer, som på grund af de mange uforudsete ting er blevet skubbet. For der er en grund til at ydelsen stadig ikke er steget meget.
- Det er foderanlægget og sengebåsene. Det automatiske foderanlæg er simpelthen for langsomt og her taber de unge køer. Jeg vil gerne have en traktor og en fuldfodervogn i stedet for. Samtidig vil jeg have etableret madrasser i sengebåsene i stedet for halmlejerne, fortæller Kasper S. Nielsen, som har flere planer og drømme for fremtiden.