Ulf Nielsen mod systemet: - Det handler om stolthed

- Nogle siger, at jeg bare burde betale bøden. Men det er ikke pengene, det handler om. Jeg ved, at mine dyr har det godt, og det handler helt basalt set om stolthed for mig, siger Ulf Nielsen fra Fjerritslev om en sag, som han mener helt grundlæggende er absurd.

Ulf Nielsen har besluttet sig for at anke sin sag til landsretten efter at han sidste år i maj måned blev dømt til at skulle betale 15.000 kroner i bøde.

Dommen blev afsagt, fordi dommeren fandt, at Ulf Nielsen behandlede sin besætning uforsvarligt.

I samme forbindelse blev Ulf Nielsen pålagt at opføre læskure til de dengang i alt 292 anguskvæg og småheste, som afgræssede de arealer, han lejer af Naturstyrelsen.

Indtil 2012 måtte hans anguskvæg godt gå udenfor uden læskure. Men så blev reglerne ændret.

»Giftig« embedsdyrlæge

Selv hvis efter Ulf Nielsens indstilling ville give mening at bygge læskure – hvilket det ikke gør ifølge ham – så ville det ikke være muligt.

- De her regler giver jo ingen mening. Mine arealer er nogle såkaldte paragraf 3-arealer, som man ifølge reglerne ikke må bygge på. Og alligevel fik jeg påbud om at opføre et læskur. Den ene hånd ved ikke, hvad den anden laver i det her system, siger Ulf Nielsen, der fortæller nærmere om den pågældende dag i februar måned 2018, hvor en politimand og embedsdyrlægen var forbi for at besigtige hans besætninger.

- Hende embedsdyrlægen var godt nok giftig overfor mig. Jeg havde virkelig en fornemmelse af, at jeg skulle ned med nakken uanset hvad, siger Ulf Nielsen, som fortæller, at diskussionen på et tidspunkt blev ret ophedet.

- Jeg ved godt, at det måske ikke ligefrem var særligt dialogfremmende. Men jeg er sgu for gammel til at blive overfuset af en sådan nidkær type, der bare absolut ville finde noget, der var galt, siger Ulf Nielsen, der fylder 70 år til marts og føler sig tilfreds i sin pensionisttilværelse med at køre rundt dagligt på arealerne bestående af i alt 400 hektar spredt på 20 lokationer for at se til dyrene og fodre dem med lidt morgenrundstykker.

Anmeldt til Hestens Værn

Hele sagen tog sin begyndelse, da Ulf Nielsen blev anmeldt til Hestens Værn på grund af to hingste, der gik i en indhegning på golfbanen i Fjerritslev. Anmeldelsen skete via Hestens Værn i Hørsholm, hvilket ifølge Ulf Nielsen var mærkeligt, da denne afdeling befinder sig i den anden ende af landet.

Herefter dukkede embedsdyrlægen op, og ifølge hende var to af de to-årige heste under middel huld.

Men dette har Ulf Nielsen selv en naturlig forklaring på.

- Heste skifter jo tænder, når de er omkring to år, så det er helt almindeligt, at de er meget tynde på det tidspunkt. Faktisk gik hestene sammen med 15 andre hingste, der var i »for godt huld«, hvilket ifølge embedsdyrlægen ikke er ulovligt, påpeger Ulf Nielsen.

- Angreb på min faglighed

Imens Ulf Nielsen fortæller om sagen, leverer han mange grin undervejs.

- Jeg bliver simpelthen nødt til at tage det hele med en god portion humor. Jeg har passet heste, siden jeg var barn, og jeg bilder mig altså ind, at jeg godt kan se, om mine dyr har det godt, siger han et øjeblik inden, at hans blik bliver mere alvorligt.

- Jeg er samtidig også vred. Jeg føler det som et angreb på min person og min faglighed, som jeg har opbygget gennem årene. Jeg har aldrig fået en eneste anmærkning før, og så lige pludselig kommer der en emsig embedsdyrlæge, der ikke har nogen erfaring med at passe besætninger og fortæller mig, at alt det, jeg har gjort gennem alle årene, er forkert, siger Ulf Nielsen.

- Jeg bliver sandsynligvis ikke populær af at sige det her, men min opfattelse er, at der er sket en stor ændring i fagligheden blandt embedsmænd. I dag kan man blive dyrlæge, selvom ens eneste baggrund er, at man har haft en kanariefugl som barn, siger Ulf Nielsen.

- Og det gælder også med hensyn til at blive medlemmer af Det Dyreetiske Råd og Det Veterinære Sundhedsråd. Hvis man søger på medlemmerne, så kan man se, at der stort set ikke er nogen af dem, der har erfaring med landbruget, siger Ulf Nielsen.

Oceaner af tid på sagen

Hesteejeren forklarer selv, at han har brugt »oceaner af tid« på sagen.

- Hvis jeg havde været en almindelig produktionslandmand med 200-300 køer, så ville der nok ikke være andet for end at kapitulere og betale ved kasse et. Men jeg har tiden, og jeg mener derfor, at jeg bliver nødt til det her, fortæller Ulf Nielsen.

Ulf Nielsen fortæller, at han blev lovet dispensation til netop ikke at opføre læskure. Men sagen blev siden forsinket, og da dispensationen aldrig blev endelig ført igennem, men kun eksisterede på uofficielle mails, så var sagen klar ifølge embedsdyrlægen, der var på besøg.

Ulf Nielsen skulle opføre læskure, hvis han ville gøre sig håb om at fortsætte med at holde dyr. På trods af at der findes flere steder på arealerne, hvor der kunne findes læ. Blandt andet en lille skov, som dyrene stort set aldrig søger ind i, som Ulf Nielsen fortæller.

- De her anguskvæg og heste er meget robuste. De kan klare særdeles hård frost, og reglen om læskure er fuldstændig galimatias, siger han, imens han roder lidt i sin store sagsmappe, hvor han har samlet artikler og informationer om kvæg og heste gennem årene.

Da Ulf Nielsen endte i retssalen i maj måned, havde han på forhånd en fornemmelse af, hvor sagen ville ende henne.

- Det var naturligvis embedsdyrlægens ord, som dommeren valgte at gå efter på trods af, at min lokale dyrlæge vidnede til fordel for mig. Indenfor systemet så tør man jo næsten ikke andet, siger Ulf Nielsen, der siden har afhændet alle sine kvæg bortset fra fire tyrekalve.

Forskel for loven

Den pensionerede landmand mener, at det er dobbeltmoralsk, at der er forskel på, hvordan myndighederne og private bliver behandlet, ifølge ham.

- Der findes flere eksempler på dyr, som det offentlige står for at passe, som lider under kummerlige forhold. Men her er forskellen bare, at det bliver kaldt for »rewilding«, og så er den ged barberet. Det værste eksempel i Danmark stammer fra Bornholm med deres vilde bisonokser. Her døde 7 af deres i alt 21 dyr sidste år, og de efterfølgende prøver viste, at de var syge med parasitter. Et andet eksempel er Randers Regnskov, som måtte aflive 9 bisonokser på grund af mineralmangel. Hvis vi andre havde behandlet vores dyr sådan, så var vi sgu nok endt i spjældet, fortæller Ulf Nielsen.

- Hele debatten omkring læskurene er de rene molbohistorier. Én, jeg kender med højlænderkvæg, blev ligeledes pålagt at opføre et læskur, hvilket han gjorde. Og hvad skete der så? Ja, dyrene går simpelthen ikke ind i det. Men reglerne siger jo, at han skal have det, så det er jo bare sådan det er, lyder det fra Ulf Nielsen.