Ebbe Mortensen

- Du ligner en, der har læst det hele i en bog.

Den spidse velkomst fra en ældre landmand fik Sofie Skovsgaard, da hun kom ud på landmandens bedrift for at lave nogle registreringer i forbindelse med sit speciale om klovlidelser.

- Det stak dog ikke dybere, end at landmanden efter besøget sagde, at jeg skulle overtage hans bedrift, fortæller den 28-årige konsulent og klovbeskærer, som ikke er uvant med en vis skepsis fra erfarne landmænd, når hun som ung kvinde og fagperson, tropper op ude på bedrifterne.

- Som klovbeskærer er jeg blevet mødt af landmænd med korslagte arme og spørgsmål som: Nå, er det dig, der skal drive køerne til. Men når de har set mit arbejde, plejer der ikke at være nogen, der klager efterfølgende, fortæller Sofie Skovsgaard, der udover at være eksamineret klovbeskærer også har en kandidat i husdyrvidenskab fra Aarhus Universitet.

Opbakning fra arbejdsgiveren

Hendes kollega Line Christensen, der er specialist i kalve og har en professionsbachelor i jordbrug, har også erfaret, at hun som ung kvindelig rådgiver undertiden må kæmpe for at få respekt fra landmænd med mange års erfaring i bagagen.

Men hun har også en modsat historie om, hvordan hun som landbrugselev virkelig blev bakket op af sin arbejdsgiver.

- Jeg skulle hente noget på et værksted og blev mødt af en meget nedladende holdning af personalet: Nå, kan sådan en som dig overhovedet noget? Da jeg kom tilbage til bedriften, fortalte jeg landmanden, hvordan jeg var blevet behandlet, fortæller den 30-årige rådgiver, som var lettere chokeret over den modtagelse, hun havde fået på værkstedet.

Hendes arbejdsgiver satte hende resolut ind i bilen og kørte afsted til værkstedet, hvor personalet fik en regulær skideballe.

- Hvis de nogensinde behandlede mig sådan igen, sagde landmanden, så handlede vi ikke der mere, for jeg var den dygtigste elev, han nogensinde havde haft, fortæller Line Christensen.

Lægger vægt på praksis

Sofie Skovsgaard er ikke vokset op på en gård, men der er masser af landmænd i hendes familiemæssige bagland. Ved siden af sit studie har hun desuden hver anden weekend og i alle sine ferier arbejdet i stalden på en fynsk kvæggård. Når hun kommer på besætningsbesøg, lægger hun stor vægt på at inddrage landmændene i rådgivningen.

- Hvis jeg kommer ud til en besætning med klovproblemer, kigger jeg på dem sammen med landmanden. Vi lægger måske nogle forbindinger og finder i fællesskab ud af, hvordan vi skal gribe behandlingen an. Det skaber respekt, når landmanden kan se, at vi som rådgivere selv kan udføre tingene i praksis, siger Sofie Skovsgaard.

Hun mener også, at hun som kvinde kan få sagt nogle ting på en lidt anden måde end mandlige klovbeskærere måske kan.

- Mange klovbeskærere er korte og kontante, når de snakker med landmændene. Jeg kan nok på en lidt pænere måde sige: Hør her, du har nogle klovproblemer. Det ser ikke godt ud, men jeg har nogle forslag til, hvordan vi løser problemerne, siger Sofie Skovsgaard, der er en ud af kun tre kvindelige klovbeskærere i Danmark.

Håndkraft og ærlighed

Også Line Christensen, der er ansat som juniorkonsulent hos Velas i Vissenbjerg, ser fordele ved at være kvindelig rådgiver, fordi kvinder kan få sagt nogle ting på en lidt anden måde.

- Landmænd er stolte af deres erhverv, virkelig hardcore stolte, så man skal ikke træde på deres stolthed. Og der har vi som piger nok nemmere ved at prikke til nogle ting, hvis der er problemer, mener hun.

- Måske har det noget at gøre med vores alder, for jeg har aldrig været et sted, hvor jeg ikke har fået lov til at komme igen, selv om jeg altid er meget direkte og ærlig i min rådgivning, fortæller Line Christensen, som også lægger stor vægt på det praktiske.

- Det ikke nok for mig at komme ud til landmændene og fortælle dem, hvad de skal gøre. Som rådgivere er det vigtigt, at vi selv kan vise det, vi siger, med hænderne. Ikke mindst hvis jeg vil have landmændene til at prøve noget nyt, siger den unge kalvespecialist, der både har landbrugsuddannelsen og sin professionsbachelor at trække på i sin rådgivning.

Drømmer Danmark rundt

For landmændene skal rådgivningen i sidste ende kunne ses på bundlinjen.

- For os handler rådgivning meget om dyrevelfærd, men dyrevelfærd og økonomi hænger heldigvis tit sammen. Hvis et rådgivningsforløb koster 10.000 kroner, så skal landmanden kunne se, at det kan betale sig for ham at bruge pengene, siger Line Christensen, som håber, at landmændene vil begynde at fokusere lidt mere på kalvene, end de måske gør i øjeblikket.

- Kalvene bliver nok nedprioriteret lidt, fordi landmændene ser kostalden som det sted, hvor der er flest penge at tjene ved at gøre det bedre, siger Line Christensen, der drømmer om at køre hele Danmark rundt og hjælpe med kalvene.

Sofie Skovsgaard, der indtil for nylig også har været ansat hos Velas i Vissenbjerg, er aktuelt i gang med at starte selvstændig virksomhed med rådgivning indenfor klovproblemer og sundhed.

- Jeg skal ud og give den gas med klove i hele Danmark, siger den unge klovbeskærer, som også skal lave kurser, holde oplæg og afprøve produkter for en masse forskellige firmaer.