- De seneste år har vi oplevet varmestress i besætningerne. Det har kunnet aflæses i et ydelsestab på tre-fire kg mælk pr. ko og efterfølgende dårligere reproduktion. Når du bedre forstår, hvad der sker i de varme perioder og tager dine forholdsregler, kan du hjælpe dine køer bedre gennem varmen, lyder det fra kvægrådgiver Ejvin Kortegaard, Sagro.

Han forklarer, at varmestress allerede kan blive et problem ved 20 grader og en luftfugtighed på 80 procent eller mere.

- Symptomerne på varmestress ses hurtigt. På besætningsniveau er der en nedsat foderoptagelse, sur vom, nedsat ydelse - som følge af mindre foderoptag - fald i fedtprocent, E-coli-yverbetændelser, stigning i celletallet samt en dårligere reproduktion. På enkeltdyrsniveau vil man se symptomer som hyppigere vejrtrækning, dobbelt op på vandindtaget, samt at dyrene står mere op og savler mere, forklarer han. Han tilføjer, at køer der savler er lig med tab af natriumbikarbonat samt salt. Samtidig vil koen blive dvask og søge mod skyggesteder og steder med brise.

Ejvin Kortegaard fastslår, at den nedsatte foderoptagelse, som kan være på op til 16 procent, kun forklarer omkring halvdelen af den nedsatte ydelse.

- En ko med varmestress mister altså dobbelt så meget mælk, som den reducerede foderoptagelse normalt ville betyde. De mange ændringer betyder, at køerne efter bare få dage med varmestress er i negativ energibalance. Faktisk kan en ko tabe sig op til 50 kg på 10 dage med varmestress, lyder det.

Højere ydelse – større varmeproduktion

Lakterende, og især højt ydende køer, har en høj metabolisk varmeproduktion. Det er forårsaget af et højere foderoptag og en større produktion, der kræver en større omsætning af næringsstoffer.

- Ved høje temperaturer vil ud- og indåndingsluften ikke være med til at afkøle blodet i det samme omfang som ved en køligere luft. Derved har blodet sværere ved at afgive varme gennem udåndingsluften. Desuden er pels og hår dårlige varmeledere, men har til gengæld en rigtig god isoleringsevne. Derfor vil køernes pelslag også have en indvirkning på, hvor meget der kan fordampe fra hudens overflade, konstaterer Ejvin Kortegaard.

Samtidig vil høj relativ luftfugtighed giver dårligere mulighed for, at der kan afgives varme ved fordampning, da luften omkring dyret allerede er mættet med vanddampe.

- Så høj fugtighed i forbindelse med varme gør det umuligt for køerne at komme af med deres varme til omgivelserne, hvilket fører til varmestress, konkluderer kvægrådgiveren.

Høj luftfugtighed i kombination med varme er desuden medvirkende til, at der sker en hurtigere opformering af miljøbakterier, hvilket giver en øget risiko for blandt andet yverbetændelse.

Klimatolerante køer

Når varmen rammer stalden, er ventilatorer et oplagt våben at gribe til. Det skal dog gøres med omtanke, påpeger Ejvin Kortegaard.

- Erfaringsvis bør lufthastigheden i køernes opholdszone ikke overstige 0,2-0,5 meter i sekundet. Bliver det højere, vil den omgivende lufttemperatur kunne fremkalde en øget afkøling af overfladetemperaturen på koen. Det vil typisk opfattes som træk. Omvendt vil det være positivt i perioder med høj lufttemperatur, hvor den højere lufthastighed vil bidrage til afkøling af koens overflade, lyder det fra kvægrådgiveren, der overordnet set betegner koen som meget klimatolerant, så længe temperaturen ligger mellem minus 10 og plus 20 grader, og luftfugtigheden holder sig under 80 procent.

- Koen evner også at tilpasse sig varme klimaforhold, men det bliver på bekostning af mælke- og/eller kødproduktion. Derfor er det vigtigt, at du er klar med tiltag, påpeger han.

cc

Gode råd mod varmestress

En sammenfatning af gode råd til de varme perioder givet af kvægrådgiver Ejvin Kortegaard, Sagro, og optimør Steen Ejby, Vilofoss.

  • Tjek ventilation i stalden. Giver det nok luft, og giver det luft i alle områder af stalden? Undgå døde områder. Det er vigtigst at opretholde god ventilation omkring gold/kælvekøer, som er begyndt at opbløde ledbånd og bindevæv i forbindelse med forestående kælvning. De kan ikke holde til at rejse og lægge sig ned mange gange om dagen, da der er risiko for trykskader mellem klovben og klovsål. Det er også vigtigt at få luft ned på de liggende køer, så de på den måde bliver nedkølede og er fri for at rejse sig.
  • Tjek vandkar. Der skal være minimum 10 centimeter vandkar pr. ko og et vandflow på minimum 11 liter pr. minut. Stil eventuelt ekstra kar op i varme perioder. Sørg for rene vandkar. En ko drikker op til dobbelt mængde vand, hvis den er varmestresset.
  • Hæv energikoncentrationen, så koen kan få sit energibehov dækket med mindre foder. Det kan være i form af enten letfordøjeligt grovfoder eller cellevægsholdigt kraftfoder.
  • Tilsæt vombuffer eksempelvis i form af natriumbicarbonat, gær eller en kombination af disse. Natriumbicarbonaten hæver CAB-værdien i rationen, stabiliserer pH i vommen og forebygger sur vom. Anvender du gær, vil du udover en stabilisering af køernes vom-pH også fremme væksten af vombakterier, som øger omsætningen af foderet.
  • Undgå varmedannelse i foderet med tildeling af et syreprodukt. Varme i foderrationen resulterer i et energitab og gør foderet uappetitligt.
  • Du kan hæve indholdet af E-vitamin i rationen for at styrke koens immunforsvar.
  • Det er en god idé at undgå høj urea, da dette kræver ekstra energi for koen at skille sig af med.
  • Vent med at udfodre 60 procent af den samlede ration til tidsrummet mellem klokken 20 og 8, da køerne helst æder, når foderet er friskt og luften kølig.
  • Undgå at køerne skal ud i den bagende sol ved at indføre nat-/aftenafgræsning i de varme perioder.
  • Hvis muligt, prøv at samle op i mindre hold til malkning. Jo mere plads køerne har, desto nemmere har de ved at komme af med varmen. 
Kvæg