Danske Svineproducenter: Gødningsnormer kvalte erhvervet

Reduktionen af gødningsnormerne har før fødevare- og landbrugspakken i 2016 drænet slagtesvinebedrifterne for kapital og på den måde også bidraget til den krise, som slagtesvineproduktionen har været i.

Så kontant lyder meldingen fra Danske Svineproducenter i en pressemeddelelse søndag. Udmeldingen kommer samtidig med weekendens debat om, at landmænd ikke har reduceret deres kvælstofudledning via blandt andet efterafgrøder og minivådområder tilstrækkeligt.

Foreningen understøtter dens opråb med en opgørelse over perioden 2009-2014, der viser, at en gennemsnitlig slagtesvineproducent har haft et resultat efter finansiering på 197.000 kroner, og altså har haft økonomiske udfordringer grundet mindre gødning. Tallene er baseret på en bedrift med cirka 9.000 producerede slagtesvin og omkring 166 hektar, hvor kornet bruges til foder.

80 procent bedre resultat

- Det tab, han har haft som følge af de reducerede normer, kan opgøres til 158.000 kroner. Det svarer til, at landmandens resultat ville være 80 procent større, hvis der ikke var de reducerede gødningsnormer, skriver foreningen.   

Og ikke nok med det, så tilføjer Danske Svineproducenter, at resultatet ville blive endnu større, hvis man korrigerede tallene for, at de svineproducenter, der fodrer med eget korn, typisk har et sædskifte med mere korn end gennemsnittet.

Ifølge foreningen fortsatte de økonomiske tab helt frem til fødevare- og landbrugspakken var fuld iværksat. Og netop derfor går de nu ovenpå weekendens debat ud og påpeger, hvor meget den ekstra gødning betyder for producenternes vilkår.

Frygteligt flashback

Hos DK-Svinerådgivning vækker det stor forståelse, at Danske Svineproducenter går ud med budskabet om fortiden nu. Selskabet lavede nemlig selv en beregning tilbage i 2016, der viste, at gødskningsnormerne har koster dansk svineproduktion en milliard kroner udelukkende i import af proteinerstatning i form af sojaskrå.

- De her tal viser den situation, som var frygtelige tilbage i tiden, nemlig at kornets proteinindhold grundet gødskningsreglerne var alt for lav, og at også udbytterne var påvirket. Foreningens tal peger i retning af, at erhvervet lider uden den gødning. Så det bekræfter sådan set bare det, vi vidste, at vores regler har været en katastrofe, siger agronom Jan Karlsen, der står bag 2016-beregningerne.

Han påpeger dertil, at fødevare- og landbrugspakken netop også skulle mindske importen af sojaskrå, og det er vigtigt at minde politikerne om.

- Løsningen er jo, at man i stedet importerer de manglende proteinmængder fra andre steder i verden, og det er et fordyrende element og det er jo også baggrunden for Bæredygtigt Landbrugs retssag (som Danske Svineproducenter er biintervenienter i, red.), hvor dyrt og ødelæggende det egentlig har været for erhvervet, siger Jan Karlsen.

Politikerne må vælge

Udover det økonomiske aspekt i import, så påpeger agronomen også et andet problem.

- Det er jo skørt, at vi både vil have en animalsk produktion herhjemme, men samtidig ikke vil gøde mere, så dyrene får proteinholdigt foder. For uden det, så vokser grisene ikke ordentligt, og søerne malker ikke ordentligt. Det er så vigtigt en byggesten, ellers går økonomien i at have husdyrproduktion fuldstændig fløjten. 

Og derudover så strider mere import mod hele den politiske stræben efter mere bæredygtig produktion, mener Jan Karlsen.

- Det er jo spøjst, at de sagtens kan hidse sig op over, at vi får mere protein i kornet og højere udledning af kvælstof, men alternativet er bare, at hvis de ændrer på reglerne, som de er nu, så vil producenterne importere mere soja fra Sydamerika, og det er ikke særligt bæredygtigt heller.

Mere forskning og kornanalyser

Mens debatten raser, som både Danske Svineproducenter og DK-Svinerådgivning håber, ikke fører erhvervet tilbage til fortiden, så skal svineproducenterne fortsætte samme kurs som hidtil.

- De skal fortsætte med at optimere foderet. Vi laver kornanalyser og tager proteinet derfra, så vi kan spare på sojaskråen. Heldigvis havde 2018-høsten et enormt højt proteinindhold – desværre også grundet lave tørke-udbytter. Men vi er lykkes med at få blandinger med mere protein fra korn og dermed mindre sojaskrå, og det vil vi jo gerne fortsætte med.

Jan Karlsen tilføjer til slut, at al den seneste forskning i andre proteinmuligheder dyrket på dansk jord, også kun bekræfter problemstillingen før landbrugspakken.

- Dansk husdyrproduktion kan ikke eksistere uden protein, og det har hjulpet, at vi har fået mere proteinholdigt korn, men derfor kan vi også bare se nu, hvor meget det har kostet ikke at få behovet opfyldt. Vi er nået et godt stykke, men den vej skal vi altså fortsætte.