Debat: Udenlandsk biomasse udfordrer udspredningsarealer til afgasset gylle
Der er ingen tvivl om, at biogasselskabets økonomi er afhængig af billige råvarer. Men er kravene til de importerede biomasser høje nok?, spørger denne læserbrevskribent.
Arkivfoto
Af Jørgen L. Tørnæs, formand, Landbrugets Biomasse Leverandører
Er der nok kontrol med importeret biomasse til biogasanlæggene?
Det spørgsmål har LBBL´s (Landbrugets Biomasse Leverandører) bestyrelse stillet sig selv i lyset af den ret store import af udenlandsk biomasse.
Ifølge Energistyrelsen var 2021-22 det første år, hvor importandelen af det samlede input af biomasse til biogasanlæg blev opgjort.
Her var det cirka 4 procent af det samlede input, hvoraf størstedelen kan henføres til kategorierne glycering og lign., samt diverse industriaffald.
Afhængig af billige råvarer
Ifølge Energistyrelsen er det ikke muligt at opgøre, hvor stor en andel af gasproduktionen, der kan tilskrives importerede biomasser, men idet import primært vedrører letomsættelige biomasser med højt gaspotentiale, formodes de importerede biomasser at stå for en væsentlig større andel af gasproduktionen, end den mængdemæssige andel indikerer.
Der er en vis indikation på, at importen stiger, idet forbruget af glycerin næsten er fordoblet fra 240 tusind ton i 2021/22 til 449 tusind ton i 2023. Mens forbruget af industriaffald er steget fra 1.976 tusind ton 2021/22 til 2.123 tusind ton i 2023.
Der er ingen tvivl om, at biogasselskabets økonomi er afhængig af billige råvarer. Men er kravene til de importerede biomasser høje nok?
LBBL anbefaler, at der stilles høje kvalitetskrav til den importerede biomasse. Det gør vi for at sikre, at der ikke sker en utilsigtet forurening af vores værdifulde landbrugsjord, som modtager den afgassede biomasse.
Kamp om arealer
Importen af biomasse giver også udfordringer med en større mængde afgasset biomasse i forhold til leveret rågylle.
Ligesom næringsstofindholdet kan ændres, hvilket især er en udfordring, hvis fosforindholdet pr. ton afgasset biomasse øges. Der opstår således kamp om udspredningsarealerne, og man må fragte gyllen længere. Det er der ingen, der har interesse i.
Vi anbefaler derfor, at der samarbejdes med de lokale landboforeninger om en overordnet planlægning og vurdering af udspredningsareal.
Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.
