Agerskovgruppen vil trække Danmark væk fra afgrunden

Af Jens Peter Aggesen, formand for Agerskovgruppen

Mens blå blok ligger i ruiner og er delvis uarbejdsdygtig på grund af indre trakasserier og regeringen med sine støttepartier mest er optaget af at håndtere corona-situationen, koste hvad det vil, såvel etisk, juridisk, parlamentarisk eller videnskabeligt, så skal landet jo regeres og der skal mad på bordet.

Vigtige sager, som burde være håndteret med højre hånd og uangribeligt fagligt og juridisk, sluses nu ud med venstre hånd i en politisk nødretstilstand, hvor det mere handler om befolkningens muligheder for to charterferier om året end tilbagebetalingen af de stadig flere milliarder kroner, vi låner for tiden. 

Opretholdelse af en miljø- og klimaforsvarlig fødevareproduktion i Danmark er ikke uafhængig af forholdene andre steder i det tætbefolkede Europa. Briterne må for eksempel importere 40 procent af deres behov for mad og de store millionbyer i Europa skal naturligvis have forsyninger hver dag.

For Danmark bliver en del af fremtiden at opretholde en selvforsyning af fødevarer og gerne lidt til, hvis vi skal overleve som nation uden at have råvarer at grave op af jorden. Så langt er den hårdt prøvede statsminister vistnok enige med os i Agerskovgruppen. 

Men lur mig, om ikke en flok teknokrater lige nu er i gang med at nedlægge produktionen af fødevarer til danskerne, bid for bid. Fem procent af kvælstof-indholdet i Kattegats vand stammer fra dansk landbrug og nu kræves en yderligere reduktion på 15.000 tons kvælstof fra danske landbrugsarealer. Det kommer til at koste og vil i den grad forringe muligheden for at betale corona-gælden tilbage. Og så vil det naturligvis koste en masse arbejdspladser og eksportindtægter.

Bagbundne hænder

Der er allerede kræfter i gang for at udtage en del lavbundsjorde af drift. Det koster naturligvis at ekspropriere en eksisterende fødevareproduktion væk, så der ryger de første penge fra statskassen. 

Når man så planlægger at ekspropriere yderligere arealer, så der ifølge professor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet, skal braklægges 23 procent af landbrugsjorden, bliver der ikke meget tilbage at betale coronagælden med.

Og da landbruget og dets følgevirksomheder er tiltænkt en stor rolle i den grønne omstilling, der ovenikøbet skal skaffe os svimlende eksportindtægter i fremtiden, må vi tage os til hovedet. 

Et af vore vigtigste værktøjer til fortsat kulstofindlejring i jorden og eksport af sunde og bæredygtige fødevarer er kvælstof, som vi i forvejen bruger i så afmålte mængder, at det dårligt nok kan måles i drænvandet. Skal eksportørerne af miljøteknologi også tvinges til at producere uden brug af metaller og vindmølleindustrien uden brug af vindmøllevinger.

Protestmøde

Vi har talt med Agerskovgruppens advokat, Hans Sønderby Christensen, om det nye udspil. Han siger, at hvis politikere, embedsfolk og forskere tror, det er lovligt at kræve kvælstofudledningen i Danmark nedbragt med 15.000 tons yderligere i næste vandplanperiode, så den samlede udledning kommer ned på cirka 37.000 tons – eventuelt endnu mere - har de gjort regning uden vært – nemlig EU-retten.

Det er ikke blot vurderingen hos EU-retsspecialist advokat Hans Sønderby Christensen. Det er simpelthen faktum, fastslår han og henviser til, at EU-retten beskytter landmændenes adgang til at drive deres virksomhed.

Det må simpelthen ikke lykkes regeringen at liste yderligere dødbringende N-reduktionskrav ind ad bagdøren og derved kvæle endnu en del af landbruget, mens alle har opmærksomheden på corona-situationen.

Vi holder øje med enhver form for urent trav og sjusket omgang med landbrugserhvervet. Det ville da være ærgerligt endnu engang at blive underkendt i EU-retten, fordi nogle forskere og embedsfolk går med skyklapper. 

Jeg kan da godt betro regeringen og alle vore støtter i og udenfor landbruget, at havde vi ikke haft undtagelsestilstand og forsamlingsforbud, så ville der en af disse dage være forsamlet hundredvis af landmænd i Agerskovhallen til protestmøde mod dette nedrige forsøg på at destruere endnu en del af dansk landbrug.

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.