Concito tager fejl om videnskabeligt belæg
Der findes videnskabelig dækning for, at dansk oksekød som sådan er mindre klimabelastende end oksekød fra andre lande.
Tænketanken Concito angriber det, der faktisk er belæg for, og som kan anvendes til meget af det, som klimadatabasen ifølge Concito selv ikke kan bruges til, skriver Torsten Buhl, direktør i FødevareDanmark, der er en paraplyorganisation for navnlig små og mellemstore fødevarevirksomheder.
Af adm. direktør Torsten Buhl, paraplysorganisationen FødevareDanmark
Det bør ikke stå upåtalt, at programleder Michael Minter fra den grønne tænketank Concito skriver noget, som ikke er rigtigt. Det gør han i en kommentar her i Effektivt Landbrug den 19/4, hvor han atter forsvarer den såkaldte »klimadatabase«, som Concito lancerede i februar.
I kommentaren skriver Michael Minter:
»Der findes ikke videnskabelig dækning for, at dansk oksekød som sådan er mindre klimabelastende end oksekød fra andre lande«.
Det er simpelt hen ikke sandt, for det gør der. Denne dækning kan Minter se refereret i artiklen »Country-specific dietary shifts to mitigate climate and water crises« fra 2020, hvor 12 forskere fra USA, Holland, Italien og Singapore placerer oksekød fra Danmark som det, der har det laveste klimaaftryk af oksekød fra alle 140 lande, der indgår i studiet – opgjort som »bovine meat GHG footprint (kg CO2o / kg)«.
Denne artikel kan man læse på hjemmesiden www.sciencedirect.com. Jeg anerkender, at forskere kan være uenige, men hvis Michael Minter og Concito vil anfægte disse forskeres resultater, må han komme med noget, der viser noget andet. Han kan ikke nøjes med en påstand om, at der ikke er videnskabelig dækning, når der rent faktisk er det.
Ubrugelig
Hvad der til gengæld ikke er videnskabelig dækning for, er Concitos klimadatabase. I hvert fald ikke i en sådan grad, at den kan bruges til noget. Det skriver Concito selv i sin egen rapport, hvis pointer Concito ikke engang selv vil tage ansvar for: »Concito […] påtager sig intet ansvar for de præsenterede data og den efterfølgende anvendelse heraf«.
Mere specifikt pointerer Concito om sin klimadatabase:
Klimamærkning, markedsføring eller beskatning af specifikke fødevarer: De gennemsnitlige klimaaftryk i klimadatabasen afspejler ikke den store variation, der kan være inden for hver varetype, og resultaterne vil derfor ikke være et retvisende eller tilstrækkeligt grundlag for mærkning, anprisning eller beskatning af specifikke varer.
Bæredygtighedsvurdering: Klimadatabasens beregninger tager ikke højde for andre miljømæssige, sociale eller økonomiske bæredygtighedsparametre.
Kostvejledning: Kostvalg alene med fokus på minimering af fødevarernes klimaaftryk vil ikke sikre en sund og næringsrig kost.
Belæg
Man må spørge, hvorfor Concito så bringer disse »beregninger« til torvs, ikke mindst når tænketanken samtidig angriber det, der faktisk er belæg for, og som kan anvendes til meget af det, som klimadatabasen ifølge Concito selv ikke kan bruges til.
Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.
