Mette Frederiksens magtdemonstration har kostet samfundet dyrt

Peter Bohsen Jensen, bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug.

Af Peter Bohsen Jensen, bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug, Bygaden 25, Rårup, 7130 Juelsminde

Hvor skal alle de penge til den offentlige sektor dog komme fra, burde det lyde gang på gang i debatten – når sygeplejerskerne strejker for højere løn, når politibetjentene føler sig underbetalt, når sygehusene skal indhente det Corona-udsatte, når infrastrukturen forbedres, og uddannelser flyttes ud.

Ja, der er nok at bruge penge på – måske skulle man også begynde at tænke på, hvordan man får indtægterne til at slå til.

Tænk, hvis fru Frederiksen havde undladt at slå minkerhvervet ihjel, endog uden lovhjemmel. Så havde regeringen sparet en engangsudgift på 18-20 milliarder kroner samt bevaret en årlig indtægt på 8-10 milliarder kroner. Så havde finansieringen til mange af ønskerne været der.

Jeg gentager: Mette Frederiksens magtdemonstration har kostet samfundet dyrt.  

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Læs også