Ny tysk forskning bekræfter:: Fosforudledning er et spildevandsproblem

Af Jørgen Evald Jensen, faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug, Hjørring

En helt ny tysk undersøgelse sætter fokus på fosfors betydning i vandområderne. Det fremgår af undersøgelsen, at landbrugets betydning for vand eutrofiering (tilførsel af næringsstoffer til vandmiljøet) helt fejlagtigt har været tidoblet i de hidtidige opgørelser.

Det skyldes primært, at man i de gængse opgørelsesmetoder ikke skelner mellem udledning af opløst fosfor og af partikelbunden fosfor. Viden om denne forskel og dens betydning har ellers været almindelig grundviden i årtier.

Bæredygtigt Landbrug har længe påpeget, at den største synder med hensyn til fosfor i vandmiljøet er udledning af både renset og urenset spildevand. Det er jo netop opløst fosfor, der kommer fra rensningsanlæggene, og denne udledning foregår jævnt over hele året.

I modsætning til fosfor fra landbruget, der primært er partikelbunden og årstids variabel. Opløst fosfor fra landbrugsjord kommer fra få arealer som pga. forsumpning eller dårlig dræning står under vand med iltfrie forhold i rodzonen tilfølge, og dermed risiko for opløst fosfor i drænvandet.

Forskellen på de to former for fosfor betyder uhyre meget for fosfors optagelse i vandmiljøet. Det bekræfter den nye tyske undersøgelse.

Renses mindre for fosfor

Samtidig har Bæredygtigt Landbrug påpeget, at i Danmark renses spildevandet langt mindre for fosfor end i vore nabolande. Det er også tidligere fremgået både af COWIs nabotjek og af Helcom undersøgelser. Det betyder, at problemet med fosfor er større i Danmark end i Tyskland, hvor der nu råbes vagt i gevær.

I Sverige har man indset dette problem for længst og deres spildevandsrensning er langt bedre end i Danmark.

Institut for Fremtidens Energi- og energikildesystemer (IZES gGmbH), der har gennemført undersøgelsen, er et selvstændigt forskningsinstitut, knyttet bl.a. Universitetet i Saarland.

Fokuser på spildevand

Konklusionen på undersøgelsen lyder, at landbruget indtil nu har været tillagt alt for stor betydning som årsag til den del af vandeutrofiering, som skyldes fosfor. En helt anden forureningskilde er derimod ikke blevet nævnt nok indtil nu: Spildevandet fra rensningsanlæg.

Årsagen til miseren er, at man har lagt vægt på totalfosfor i analyserne i stedet for at se specielt på vandopløseligt fosfor (orthofosfat), der optages direkte i vandmiljøet.

Undersøgelsen påpeger, at fosfatkoncentrationerne ikke kan reduceres ved at pålægge landmændene flere restriktioner, igennem gødningsbekendtgørelser.

Bæredygtigt Landbrug har i mange år påpeget, at en indsats mod fosforudledning fra dyrkningsflader ikke giver nogen mening.

Der er meget større potentiale i optimering af rensningsanlæg. Og kan vi tilføje, ved at man i Danmark begynder at indberette de reelle tal for udledning af næringsstoffer fra rensningsanlæggene og renser efter dem.

Derfor har vi også påpeget overfor politikerne, at det haster med at skærpe rensekravene for fosfor i renset spildespand i Danmark, som ikke er ændret i 30 år. Rent faktisk er det fastsat politisk, at vandselskaberne ikke må rense så godt som de kan i dag, fordi de ikke må bruge flere penge på rensningen. Det går så ud over miljøet, idet den del af fosforen, der ikke renses fra i rensningsanlæggene, netop er opløst fosfor, som dermed ledes direkte ud i vandmiljøet.

Stop vådlægning

Samtidig skal man til at genberegne betydningen af fosfor fra landbruget, der er sat alt for højt.

Vi må også igen genoverveje de store vådlægningsprojekter, det er jo vådlægning og mangelfuld dræning, der giver en øget udledning af opløst fosfor, som helt sikkert vil forværre miljøtilstanden.

Det er på tide, at myndigheder og forskere erkender, at det er mængden af det vandopløselige fosfor, der er hovedårsagen til eutrofiering og ikke mængden af partikelbundet totalfosfor fra f.eks. brinkerosion. Den tyske rapport konkluderer ud fra en meget stor datamængde, at der ikke er nogen sammenhæng mellem vandløbenes indhold af orthofosfat og totalfosfor. Den danske opgørelses metode skal derfor ændres. Samtidig med der skal sættes turbo på rensningsanlæggenes fosforfælding – også med ændret lovgivning Det er på tide at komme i gang.

Måske kan man slå to fluer med et smæk ved at opsamle den megen fosfor fra rensningsanlæggene til genbrug som fosforgødning på markerne. Fosfor bliver jo en mangelvare.

Læs også