Urimeligt at sidestille halm med flis-afbrænding

Af Erik Poulsen, formand, Danske Halmleverandører

Den 2. august havde Jyllands-Posten en artikel, hvoraf det fremgår, at også anvendelse af halm, som erstatning for kul i kraftvarmeværkerne til el og varme, ikke gavner klimaet her og nu, da halm jo også udleder CO2 ved afbrænding.

Ved afbrænding af flis og træpiller er der en såkaldt »kulstofgæld«, som det ifølge artiklen tager cirka 100 år at indfri, da det kan tage op til 100 år, inden nye træer har opbygget samme kulstofpulje i igen.

Her adskiller halmen sig positivt, da halmens »kulstofgæld« betales tilbage indenfor ét år. Det er således slet ikke rimeligt, at halm sidestilles med afbrænding af træpiller og -flis, når det kommer til talen om kulstofgæld.

Som halmproducenter er vi glade og stolte over at kunne levere et brændsel, som er »klimaneutralt«. For vi har ikke kunnet finde nogen, som siger, at klimaet reagerer på sådan et årligt udsving. Derfor har vi også forsøgt at få et læserbrev i Jyllands-Posten for at få sikret nuancering af deres historie. Den kunne ikke få plads.

Afgiver CO2 uanset

Det er ellers ret nemt at forstå kulstofkredsløbet for halm, da en kornafgrøde opsamler kulstof helt fra spiring af kernen, i efterår eller forår og til kornet modner midt på sommeren. Når der høstes, opsamler kernerne cirka 70 procent af den opsamlede CO2. Kernerne bliver herefter fortæret af mennesker eller dyr, hvorefter den opsamlede CO2 udledes igen. Resten af kulstoffet, som kornafgrøden har opsamlet, bliver i halmen, der kan indsamles og benyttes til energi ved forbrænding, hvor kulstoffet udledes igen som CO2.

Det følgende år opsamles samme mængde kulstof så igen i en ny afgrøde. Alternativt kunne halmen blive liggende på marken og rådne (mikrobiel omsætning), hvor cirka 85 procent af kulstoffet i halmen naturligt omsættes til CO2. Uanset om halmen afbrændes eller nedmuldes, afgives den CO2, som der er »lånt« i vækstsæsonen igen, med den forskel at ved forbrænding i kraftværkerne bliver der produceret energi som erstatning for kul, olie eller gas

Kan det gøres bedre

Der arbejdes meget på at udvikle nye teknologier, der kan benytte kulstoffet i halmen som erstatning for fossilkulstof i alt fra maling, plast og flydende brændstoffer. Det er teknologier, hvor udnyttelsen af de gode indholdsstoffer, som er i halmen, kan udnyttes bedre end ved forbrænding.

I artiklen citeres professor Jørgen E. Olesen for: »Det er ikke langtidsholdbart, at man brænder så meget træ og halm af i kraftværkerne«, hvilket i artiklen kommer til at virke som om, Jørgen også ser en betydende kulstofgæld ved afbrændning af halm. Men efter, at vi har været i kontakt med Jørgen, er det konkret det, at afbrændning ikke er langtidsholdbart, men han ser hellere en klogere udnyttelse af ressourcen end ved afbrændning.

Det er jo netop det, vi også arbejder for med de nye teknologier. Her glæder vi os som halmproducenter til at få mulighed for at bidrage til denne vigtige del af den grønne omstilling også. Vi har i snart 40 år været bidraget til omstillingen væk fra anvendelse af kul til kraft/varme, og nu kan vi forhåbentligt snart være med på det næste trin i at sikre uafhængighed af fossile ressourcer.