I Danmark burde vi skamme os over at braklægge god landbrugsjord
Det er ofte umuligt at nå til det regnestykke, som Michael Bundgård når frem til (i artiklen "Effektivisering betaler for braklægning på Klitgaard" i Effektivt Landbrug den 27. august), skriver Agerskovgruppen i dette debatindlæg.
- En del af det brakareal, der lå brak frem til 2007, er aldrig kommet i omdrift igen på flere landbrug. Typisk er det arealer, som har været uhensigtsmæssige at dyrke, og arealerne har derfor fået lov at overgå til vedvarende græs. På billedet ses sådanne arealer, hvor landmanden i 2008 har tænkt, det var bedst at lade disse arealer ligge, selvom brakkravet var ophørt, skriver Agerskovgruppen.
Af Jens Iversen, bestyrelsesmedlem i Agerskovgruppen, læserbrev på vegne af Agerskovgruppen
For langt de fleste landbrug tvinger braklægningskravet landmænd til at tage god jord ud af dyrkning. Det koster!
På landbrug med husdyrproduktion er det tabt harmoniareal. Måske mangler der nu jord til harmoni, som landmanden skal ud at forsøge at skaffe sig, eller han skal finde aftagere af husdyrgødning.
Vil du læse mere?
Kære læser, denne artikel fra Effektivt Landbrug er låst.
Kvalitetsjournalistik kræver research, ekspertise og adgang til relevante kilder.
Men vi vil rigtig gerne tilbyde dig et digitalt abonnement i 10 uger for kun 10 kroner om ugen.
Læs hele artiklen
Få straks adgang til at læse hele artiklen uden abonnement. Det koster kun 15 kr.
Allerede abonnent? Log ind her
