Læserbrev: Hvad er iltsvind, og er det landbrugets skyld?
Det danske vandmiljø lider, lige som andre steder på Jorden, af dårlig økologisk tilstand. Den almindelige opfattelse er at mængden af næringsstoffer, herunder kvælstof fra landbruget er den egentlige årsag. Men er det den virkelige sandhed?, spørger Vagn Lundsteen.
At begrænse landbrugets kvælstof vil ikke have nogen effekt. Siden 1987 er der lavet det ene tiltag efter det andet uden nogen effekt på vandmiljøet, skriver Vagn Lundsteen. Foto: Colourbox
Af Vagn Lundsteen, Direktør AgroPro Danmark
Hvad er iltsvind, hvad skyldes det, og hvordan kommer iltsvind?
Overgødskning:
Når der tilføres store mængder næringsstoffer som kvælstof og fosfor til vandmiljøet, kan der opstå en hurtig vækst af alger, der danner tætte algeopblomstringer. Når algerne dør og nedbrydes, bruger bakterierne ilt i processen, hvilket kan føre til iltsvind.
Den ovenstående beskrivelse er den almindelige opfattelse, men den er kun en lille del af forklaringen.
Temperaturændringer:
Vandets temperatur spiller en vigtig rolle i iltsvindprocessen. Hvis vandet bliver meget varmt, kan det nedsætte mængden af ilt, som vandet kan indeholde. Derfor har vi haft mere iltsvind i september 2023, end normalt.
Overbelastning af organisk materiale:
Hvis der er store mængder af organisk materiale, som fx spildevand eller andet affald i vandet, kan bakterierne, der bruger ilt til nedbrydning af dette materiale, forbruge store mængder ilt og derved skabe iltsvind. De danske fjorde indeholder store mængder organisk materiale, som ligger på bunden som slam.
Fysiske forhold:
Nogle områder kan være dårligt cirkuleret, hvilket betyder, at ilttilførslen fra luften begrænses. Dette kan øge risikoen for iltsvind. Det er gældende for Lillebælt, Flensborg Fjord, Mariager Fjord og dele af Limfjorden. Områder der hvert år rammes af iltsvind i større eller mindre omfang.
Hver gang det regner mere end 6-10 mm, løber de fleste rensningsanlæg og regnvandsbetingede overløb over.
Miljøministeriet har beregnet, at der hvert år sker mere end 100.000 overløb af urenset spildevand. Det urensede spildevand ender i de indre danske farvande, hvor det sammen med overløb fra de seneste 150-200 år har bundfældet sig på bunden af de danske indre fjorde.
Miljøstyrelsen har netop modtaget hård kritik fra Statsrevisorerne omkring tilsyn med udledning af spildevand. Statsrevisorerne skriver, at konsekvensen af et utilstrækkeligt tilsyn er, at vandmiljøet kan være belastet unødigt.
Der er en tendens til at sammenligne det kvælstof (nitrat), som kan udvaskes fra jorden, med det kvælstof som er i spildevand. Men intet er mere forkert.
Forskellen mellem det kvælstof, der udvaskes fra landbrugsjorden, og det som kommer fra urenset spildevand, er nemlig afgørende for kvælstofbelastningen af de indre farvande.
Kvælstof fra landbruget er nitrat. Det er den eneste form for kvælstof, der kan udvaskes af landbrugsjorden. Nitrat (NO2) består af én del nitrogen og to dele ilt. Undervejs til de indre farvande forsvinder 2/3 af nitraten op i atmosfæren, som i forvejen består af 78,8 procent nitrogen. Resten bevæger sig i løbet af vinteren og det tidlige forår videre ud i Nordsøen, hvor det stadig fortyndes og forsvinder op i atmosfæren.
Iltsvind om efteråret
Hvorfor er det vigtigt? Fordi iltsvind sker om efteråret, hvor nitrat fra landbruget længe er ude af de indre farvande. Er det så kun kvælstof fra spildevand, der er skyld i iltsvind? Ikke nødvendigvis. Spildevand er blevet ophobet gennem århundreder på bunden af de danske fjorde. En stor del af spildevandet er organisk materiale. I mange år modtog havet spildevandet og bakterier i vandet kunne nedbryde det løbende. Men på et tidspunkt blev vandet mættet, og slammet begyndte at bundfælde sig. Hvilket har medført, at der i mange fjorde er et tykt slamlag på bunden, også kaldet »liglagen«.
Når vandtemperaturen stiger om sommeren, og vandet tømmes for ilt som følge af omsætning af den store mængde organisk materiale på bunden af fjordene, starter iltsvindet.
Det hjælper ikke at reducere nitrat fra landbruget, da der i de perioder, hvor der kommer iltsvind, er så lidt nitrat i vandet, at det ikke kan måles.
Stiig Markager, professor i havbiologi, har tidligere fremlagt dokumentation for, at 80 procent af kvælstof i vandmiljøet stammer fra slam på havbunden. Fra Stiig Markager anføres det dette efterår, at store mængder udvasket kvælstof fra landbruget er skyld i det store iltsvind i september. Men som planteavlsrådgiver ved jeg, at der ikke er sket nogen udvaskning fra jorden i september.
Alle dræn er tomme for vand, vandløbene er lavvandede de fleste steder, og søerne er stadig ikke op på vanlig vandstand. De forrige to måneders tørke har tømt jorden for vand.
Derimod er der udledt store mængder urenset spildevand i vandmiljøet i juli og august som følge af de store nedbørsmængder. Det koster milliarder af kroner at sikre vandmiljøet mod overløb af urenset spildevand. Det er en prioritering i forhold til mange andre indsatser i samfundet. At begrænse landbrugets kvælstof vil ikke have nogen effekt. Siden 1987 er der lavet det ene tiltag efter det andet uden nogen effekt på vandmiljøet.
En læge ville ikke fortsætte med at anvende den samme medicin til en syg patient, hvis ikke det har nogen effekt. Hvis vandmiljøet skal blive bedre, skal der anvendes den rigtige medicin. Politikerne bør fjerne fokus på landbruget og over på de egentlige årsager.
Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.
