Netmediet Zetlands dækning af udbetaling af erstatning til tidligere minkavlere er med tiden blevet ensidig, lyder det fra Danske Mink i dette indlæg.
Jesper Nyholm, bestyrelsesmedlem, Danske Mink
Hos brancheforeningen Danske Mink, og blandt vores medlemmer, støtter vi fuldt ud dybdegående journalistik, debat, gennemsigtighed og en grundig forståelse af alle aspekter relateret til den politiske nedlukning af vores branche i november 2020 og alle deraf følgende konsekvenser.
Disse konsekvenser berører ikke kun branchen og relaterede erhverv, men også den enkelte dansker og de retsprincipper, vi dagligt stoler på.
Kompensationsdebatten er utrolig kompleks og vanskelig at objektivere, da den ofte farves af holdninger og meninger, der tjener afsenderens interesser.
Debatten bruges til politisk positionering på Christiansborg, og medierne konkurrerer om at præsentere de mest opsigtsvækkende tal for at tiltrække læsere, lyttere eller seere.
Objektivitet er afgørende
Derfor er det afgørende at være opmærksom og forholde sig kritisk og afbalanceret til argumenter for og imod, før man fælder dom over hele minkbranchen.
En branche, der i øvrigt aldrig ønskede, at nedlukning og kompensation skulle blive en del af danmarkshistorien.
Zetlands mission var oprindeligt både reel og væsentlig. Da Zetland påbegyndte sin dækning af kompensationsdebatten med en erklæret mission om at undersøge, »hvorfor kompensationen voksede til de astronomiske 30 milliarder«, og indledte med at stille spørgsmål ved Carl Valentins (SF) tvivlsomme og muligvis inhabile rolle i udformningen af den politiske aftale om erstatning, var vi i branchen positivt stemt.
Vi tilbød endog Theis Molin fra Zetland at bidrage med indhold og indsigt i debatten, da deres dækning oprindeligt virkede objektiv. Men efterhånden som Zetlands artikler blev en større del af det samlede mediebillede, ændrede artiklerne karakter fra objektiv faktaformidling til en mere ensidig og holdningspræget dækning.
Hvem tømmer egentlig statskassen?
Nu drejer artiklerne sig primært om at præsentere chokerende tal uden at forklare baggrunden for disse tal, eller slet og ret om at portrættere minkavlere og følgeerhverv som nogen, der forsøger at tømme statskassen.
For at sætte det i perspektiv modtager Zetland 13 procent af sine samlede indtægter i mediestøtte fra staten. Dette årlige beløb overstiger ifølge Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvad den samlede minkbranche har modtaget i statsstøtte gennem hele sin eksistens.
Hvis minkavlerne er kommissions-inhabile – hvad er journalisterne så?
Det virker ironisk og klinger hult, når et af Zetlands hovedangreb har været rettet mod minkavlernes påståede inhabilitet ved at være repræsenteret i taksationskommissionerne.
Kritikken lød: »Man kan ikke arbejde i en kommission, hvor man i bund og grund kan tilgodese egne interesser«, hvilket som bekendt har medført, at minkavlerne ikke længere er en del af disse kommissioner.
Men hvis Zetland modtager 13 procent af sit eksistensgrundlag i statsstøtte, kan deres journalistik så være objektiv? Er Zetland ikke at betragte som inhabil efter egen definition?
Og hvis der er tale om inhabilitet, hvilken instans har minkbranchen så at appellere til, når mediet gang på gang efterlader den danske befolkning med en unøjagtig præsentation af sagen?
Jamen vi kan da gå til pressenævnet. Men hovsa. I pressenævnet er 50 procent af medlemmerne journalister fra den danske mediebranche!
Når fakta bliver forvrænget
Er Zetlands dækning virkelig så ensidig? Dommen er ganske givet hård, men de seneste artikler viser en klokkeklar tendens til "cherry-picking", hvor kun visse tal og rapporter bruges til at stille spørgsmål ved branchens beslutninger eller politiske indflydelse.
I artiklen om den fastsatte kompensation for et minkskind præsenteres tallene så ensidigt, at man kan regne sig frem til at den samlede driftstabskompensation ender på næsten 42 milliarder kroner, hvilket er mere end 30 milliarder højere end det faktiske tal.
Det værste eksempel er dog, at en rapport fra Ernst & Young, der understøtter Zetlands synspunkt om fejlvurdering af prisen for minkskind, er blevet hyldet som den ultimative sandhed, mens en senere artikel fra Zetland dømmer en rapport fra Deloitte, der vurderer værdien af Kopenhagen Fur, som værende fuldstændig misvisende.
Solen skinner over Slotsholmen
Denne form for subjektiv selektion af tal og rapporter for at skabe overskrifter, der genererer flest mulige klik, ophedet debat og i sidste ende sælger abonnementer, bidrager ikke til andet end destruktive diskussioner fyldt med spekulationer, der ikke hjælper danskerne med at få et reelt indblik eller forstå baggrunden for hele skandalen.
De egentligt ansvarlige i Statsministeriet må sidde med et stort smil på, mens de betragter hvordan ansvaret flyttes fra egne skuldre og over på en branche, der ikke længere kan forsvare sig - en ansvarsfraskrivelse der åbenbart blot koster en mediestøtte-check i ny og næ.