Af Ulf Nielsen, Kollerup Strandvej 19, 9690 Fjerritslev

Jeg er i 2018 dømt for uforsvarlig behandling af min besætning på 292 anguskvæg og småheste, grundet manglende læskur, og udelukkende adgang til naturligt drikkevand af vandhuller.

Det offentlige kan derimod sætte flokke af dyr ud – uden læskure og tilsyneladende også uden tilstrækkeligt fodring – blot det kaldes rewilding.

I min sag mente embedsdyrlægen, at to ponyer på cirka to år, der var midt i at skifte tænder, var for tynde til at gå ude.
Det blev tilbagevist af min dyrlæge gennem 22 år. Han kommer på velfærdsbesøg seks gange årligt, og derfor ved han alt om min behandling af min besætning.

Min dyrlæge, som var indkaldt som vidne i retten, forklarede, at mine dyr, der tilhører robuste racer, havde det godt, og hvis han skulle sige noget om dyrene, ja så var de næsten i for god foderstand, og han synes i øvrigt, at mine dyr levede på en naturlig og fornuftig måde. Sundhedstilstanden er helt i top.

Privat naturpleje

Hele sagen startede med en anmeldelse fra Hestens Værn i Hørsholm om to heste af varmblodstypen, som vitterlig er ponykrydsninger, der gik uden læskur.

Politi og embedsdyrlæge ankom den 14. februar kl. 9, og var her til kl. 15. Samme dag stod det klart for mig, at embedsdyrlægens praksis og vurdering af lovgivningen om krav om læskure og vand til dyrene betød, at det var slut med 36 års dyrehold og naturpleje.

"- Det offentlige kan derimod sætte flokke af dyr ud – uden læskure og tilsyneladende også uden tilstrækkeligt fodring – blot det kaldes rewilding

Ved sagens prøvelse i retten, blev jeg dømt efter embedsdyrlægens anklager, uden min dyrlæge – med seks årlige gennemgange af min besætning de sidste 22 år – blev hørt.

Jeg havde haft en ansøgning om dispensation fra brug af læskure liggende i Fødevarestyrelsen siden 6. februar 2009, som trods mange rykkere ikke blev afklaret før november 2018. Hvor der selvfølgelig var afslag, efter jeg var blevet dømt for ikke at have læskur

Misforståelse

Vi havde stor krydsuoverensstemmelseskontrol februar 2014, uden anmærkninger. Kontakt fra Fødevarestyrelsen i 2015, hvor de var i gang med at færdigbehandle min dispensationsansøgning.

Jeg skrev tilbage til dem, og oplyste journalnummer på den store kontrol i 2014. Så kunne de se på den, og hvis de ikke var tilfreds med den, kunne de kontakte mig igen.

Da jeg ikke hørte mere fra Fødevarestyrelsen, antog jeg, at dispensationen var i orden.

Ovennævnte er den måde, vi private dyreholdere behandles på.

Offentlig rewilding

Helt anderledes er det, når halv- og heloffentlige naturprojekter vurderes.

Her tilsidesætter man al normal omsorg og lovgivning for dyrehold ved at kalde det rewilding, som oversat til dansk betyder, at dyrene skal leve uden indblanding af mennesker, uden læskure og uden tilskudsfodring om vinteren.

Et skrækeksempel er fra Holland, hvor 5.200 dyr, indhegnet på en stor steppe, begyndte at sulte ihjel, hvorefter skriftlige protester fra 125.000 personer fik myndighederne til at nedskyde bestanden, så der kun var 1.850 dyr tilbage.

Ovennævnte skrækeksempel afholder dog ikke teoretiske fanatikere, især fra universiteterne, fra at ønske rewilding herhjemme.
Et af eksemplerne er de udsatte bisonokser på Bornholm, hvor 7 ud af en flok på 21 døde i 2018.

Ifølge gødningsprøver udtaget af Københavns Universitet er der konstateret et voldsomt angreb af parasitter. Det får Københavns Universitet til at karakterisere bisonokserne som meget syge, hvilket vel må være bevist med den store dødelighed på cirka 1/3 af bestanden på et år.

Hvis en privat dyreholder undlod at behandle sine dyr, og der døde 1/3 af dem, tror jeg han kom i fængsel.

Ingen lighed for loven

Offentlige tilgængelige billeder af de bornholmske bisonokser indikerer, at de er i en elendig forfatning.

Det ville være sjovt at vide, hvordan fødevareministeren vurderede bisonokserne, da han var ovre for at se dem den 5. jan 2019.

Både Det Dyreetiske Råd, som rådgiver lovgiverne om dyrevelfærd, og dyrenes beskyttelse bakker op om projektet, og her behøver dyrene ikke læskure.

Det Dyreetiske Råd har ved udtalelse om dyr til rewilding den 2. november 2016 haft forskellige vurderinger om at overlade dyrene i projekterne til deres egen skæbne uden vinterfodring, hvilket ville være helt utænkeligt hos vi dyreholdere.

Min konklusion: ingen lighed for loven.

Mon vi får det i 2019?