DET HØRER TIL sjældenhederne, at formanden for Familielandbruget råber op. Men det gør Lone Andersen nu. Sådan da. For selv Lone Andersen har efterhånden fået nok. Nok af politisk overbudspolitik i valgkampen, hvor regeringspartiet Socialdemokratiet og de røde støtter den ene dag vil indføre særskat på dansk fødevareproduktion med verdens eneste CO2-afgift på fødevareproduktion, mens man den næste dag deler milliardstore lønforhøjelser ud til alle offentligt ansatte.