DA CORONA LAMMEDE landet i 2020, og personalet på landets sygehuse kæmpede med patienter og lange vagter, blev der holdt mange og lange møder i Region Hovedstaden. Her udtænkte man en kampagne kaldet #sigdetmedhjertet. Takken bestod af honninghjerter med ordet tak, bannere på hospitalerne, plakater og indsats på sociale medier, intranet og hjemmeside. Pris 780.000 kroner. Svaret fra sygeplejerskerne var et tak, men nej tak og en modkampagne kaldet #givdithjertetilbage. Og det gjorde de så.