EFTERHÅNDEN KAN DET være vanskeligt at finde hoved og hale i, hvor mange gange landmanden Martin Lund Madsen har fået ret, både i og uden for diverse retssale, i vejsagen fra Vejen i Sydjylland. Og hvor mange gange Vejen Kommune og borgmester Egon Fræhr (V) har stået tilbage som taber. Ikke mindst over for sine egne borgere i Vejen. Nu er det så sket igen.

I FØRSTE OMGANG har man prøvet at trække en ekspropriation igennem med elektrificeringsloven i hånden. Den gik ikke. Sagen røg helt til Højesteret, som gav landmanden medhold. Men det var, har omverdenen og Martin Lund Madsen måttet forstå, ikke noget stort problem, for så kunne Vejen Kommune og borgmesteren da bare hive vejloven op af skuffen og ekspropriere landmandens ejendom med den lov i hånden.

DEN GÅR SÅ bare heller ikke. Det har Vejdirektoratet netop afgjort. Vejen Kommune skal omgående stoppe al ekspropriering og alle aktiviteter omkring vejen ved Vejen. Svaret fra borgmesteren til TV2 Syd: »Eksproprieringssager kan tage lang tid, og sådan er det. Vi arbejder videre med sagen, og så må vi se, hvordan det hele udvikler sig«. Tolk selv, om der er et anstrøg af ydmyghed i det svar. Fornemmes en erkendelse af, at det hele sejler. Eller fornemmes måske snarere en uværdig magtarrogance i denne helt uværdige vejsag.

SOM VI LÆSER og tolker borgmesterens udtalelser, har han ikke tænkt sig at ændre noget som helst i sin tilgang til sagen. Der synes ikke at være den mindste refleksion over, at systemet og borgmesteren nu igen, igen har fået sine synspunkter og handlinger underkendt af statslige myndigheder og selveste Højesteret. Det ser mest af alt ud til, at borgmesteren nu blot har tænkt sig at trække ud i en ny skuffe i sit skrivebord for at hale en ny lov eller paragraf op, han kan prøve at hænge et nyt kapitel i ekspropriationssagen på.

DET VIL SÅLEDES ikke undre, set herfra, hvis vi igen om en rum tid kan fortælle, at Vejen Kommune og borgmesteren nok engang er blevet underkendt. Og det vil heller ikke undre, hvis svaret til den tid bliver endnu et desperat træk i skrivebordsskufferne efter nye love eller paragraffer. Det er bestemt rosværdigt ikke bare at bøje af, når der kommer modstand, men mon ikke tiden nu er kommet, kære Egon Fræhr, til at erkende, at den her sag er en tabersag, og at det er på tide at tage imod landmand Martin Lund Madsens fremstrakte hånd, før den sidste rest af troværdighed og værdighed omkring borgmesterkæden i Vejen Kommune fiser ud af ballonen.