Der er stor interesse for at introducere mere varierede arealer i det danske landskab. I 2016 fik landmænd lov til at så blomster på deres brakmarker, og det har vundet tilpas. I løbet af de fem år, der er gået, er det samlede areal med blomstermarker således vokset fra 670 hektar til 3.604 hektar.

- Det er en markant stigning, og selv om blomstermarkerne stadig udgør en lille del af det samlede landbrugsareal, ser vi det som et udtryk for, at landmændene gerne vil være med til at prøve nye løsninger, når det kommer til at skabe en mere varieret natur, siger teamleder i Landbrugsstyrelsen, Peter Byrial Dalsgaard.

Et dansk initiativ

Blomster på brakmarker er et dansk initiativ. I to år var Danmark eneste land i EU med ordningen, men siden har idéen spredt sig til hele unionen. Danmark var også det første land, der gjorde det muligt at lade brakmarker med blomster stå uberørt over to dyrkningssæsoner. Lavere aktivitet gavner både insekter og resten af det vilde dyreliv i landbrugslandet.

- Vi regner med, at arealet med blomsterbrakmarker også vil stige de kommende år. Der er kommet stort fokus på klima og miljø i landbruget, og her kan brakmarkerne komme til at spille en større rolle, siger Peter Byrial Dalsgaard.

Blomsterbrak

•    En brakmark er mark, der er taget midlertidigt ud af landbrugsproduktionen. Der må hverken sprøjtes, græsses eller høstes noget fra marken, når den ligger brak. Landmanden kan få landbrugsstøtte for marken, hvis den slås mindst én gang om året, eller hvis der sås blomster på marken.

•    På en blomsterbrakmark skal der sås mindst to forskellige frø- og nektarproducerende plantearter per kvadratmeter. Efter såningen kan landmanden lade marken stå i en toårig periode, så længe de særlige krav til antal og typer af blomster på marken er opfyldt.

•    Landmanden kan også vælge at så særlige nektar- og pollenproducerende plantearter, der er gavnlige for bier og andre bestøvende insekter. Det kaldes bestøverbrak og tæller mere end de øvrige braktyper blandt de forpligtelser, landmændene har for at overholde særlige hensyn til miljø, biodiversitet og klima for at få udbetalt landbrugsstøtte.

Planter