Gravenhøj Frugthave har været en fantastisk tid – desværre med en ærgerlig afslutning

Greta Fritzner og Karsten Klitø har drevet frugthave ved Buddum i Hurup Thy siden 1971. De har dyrket frugt, produceret vin og haft 50 skønne år med frugthave. Nu har de valgt at stoppe og få jorden lagt om til agerjord og bortforpagtet. En opgave de har kontrakt på, men som ikke er blevet udført, som de havde håbet. Nu advarer de andre.

Det har været 50 fantastiske år som frugtavler, desværre har en aftale med en entreprenør, skabt skår i glæden for Karsten Klitø, Gravenhøj ved Buddum i Hurup Thy. Fotos: Tenna Bang Jorden er blevet efterladt med store rødder og halve og hele stubbe, trods Karsten Klitø står med en kontrakt, som foreskriver, at jorden skal efterlades, så den er klar til at pløje. Entreprenøren har skrevet under på at skulle 40 centimeter i jorden, men Karsten Klitø vurderer, at han maksimalt har været 15 centimeter i jorden, hvilket gør jorden umulig at pløje. Jorden er efterladt med store rødder, trods aftalen gik på, at rødderne skulle knuses og fræses. Karsten Klitø er født og opvokset på Sjælland og har en stor forkærlighed for vinavl.

Karsten Klitø og Greta Fritzner har været frugtavlere, siden de første træer blev sat i 1971 på Gravenhøj. En ejendom med en unik beliggenhed ved Boddum i Hurup Thy, 20 meter over vandet og med ugeneret udsyn hele vejen rundt.

Karsten har været lærer og valgte sidste år sammen med sin hustru, at frugthaven skulle ophøre, da kræfterne ikke længere kunne overkomme opgaven, 82 år gammel.

- Vi har haft en fantastisk tid, tilfredse og gode kunder, og vi har altid haft let ved at afsætte vores ting, forklarer Karsten Klitø.

Ærgerlig afslutning

Desværre er der kommet skår i glæden, som lige nu overskygger de mange fantastiske år, parret har haft, blandt andet fra 1992 til 2015, hvor de lavede vinavlsforsøg på friland og afprøvede 190 forskellige druesorter. Eller dengang Karstens elever mødte ind hver morgen klokken fire, så de kunne arbejde som æbleplukkere tre timer, inden skoleklokken ringede ind.

Men på denne solbeskinnede septemberdag er Greta og Karstens tanker mest på, at de føler sig snydt.

De tre hektar med frugttræer, læhegn og poppeltræer skulle nemlig for længst være væk og jorden forpagtet ud til en landmand. Men landmanden kan hverken komme til at pløje eller så, fordi marken er fyldt med hele og halve træstubbe, store rødder og grene. Alt sammen noget Greta og Karsten troede, de havde en aftale med en entreprenør om at ordne.

Ubrugeligt stykke jord

Aftalen med entreprenøren gik på sammenkørsel af store træer til flis plus opgravning, knusning og fræsning af rødder, så Karsten Klitø stod med tre hektar brugbar agerjord til sin forpagter, klar til at sætte en plov i.

Men forpagteren har ikke været ude med hverken plov eller såmaskine. Og efter en tur med en grubber, erkendte han, at der ikke kan pløjes, der skal ske noget mere først.

- Problemet er, at entreprenøren har efterladt et stykke jord, som overhovedet ikke kan pløjes, siger Karsen, som kigger på de store rødder og samler en kæmpe rod op. Stubbene, der ligger tilbage i både halve og hele stykker, rører han ikke, de er for tunge.

Kontrakt ikke opfyldt

På en af Danmarks måske smukkeste udsigter sidder Karsten og Greta nu tilbage med en ærgerlig fornemmelse.

- Det er lige meget, hvem entreprenøren er. Det er måden på, hvordan man ikke overholder den aftale, vi har lavet. Vi har jo alle skrevet under på den, siger Karsten og finder kontrakten frem og viser den sort på hvidt.

»Knusning og fræsning af rødder og små træer og buske i 40 centimeters dybde, så jorden kan lægges til agerjord«.

Karsten kigger ned i jorden.

- De har jo kun været 10 måske 15 centimeter i jorden, og det er det, der er problemet, de skulle jo meget længere ned.

Har aldrig prøvet det før

Karsten foreslog ved aftalens indgåelse, om ikke også entreprenøren kunne sørge for, at der blev pløjet.

- Jeg ville jo også gerne betale for den maskinstation, de fik til at gøre det, men det ville de ikke, og det kan jeg da godt se her bagefter, nok er et tegn på, at de godt vidste, at det nok ikke ville blive så nemt, men jeg har jo aldrig prøvet det her før, forklarer Karsten.

Stolede på garvede folk

Entreprenørfirmaet har fået tilsagn om at måtte opbevare stammerne på Greta og Karstens jord, til de inden længe skal laves til flis.

- Jeg blev fortalt, at opgaven ville gå i nul, måske med et lille plus til os, når de havde solgt flisen. Vi har slet ikke regnet med denne ekstraregning, som der kommer, for vi er nødt til at komme ordentlig i jorden og få knust rødderne, og det har jeg fået et tilbud hjem om, at det koster 40.000 kroner, siger Karsten.

- Jeg synes simpelthen, det er så frækt. De kan da ikke gøre det der, siger Greta fortvivlet.

- Jeg kan jo ikke gå ind i sådan noget, det er jo garvede folk, som er vant til det, og jeg stolede på, at kontrakten blev overholdt, siger Karsten.

Ser fremad

Parret er ærgerlige, især overfor forpagteren, som stadig venter på at kunne sætte ploven i jorden.

- Pengene er én ting, det her er mere måden på det. Og det er derfor, vi gerne vil have, at andre er mere forberedte og tænker sig godt om, når de indgår disse aftaler, for det her holder ikke, siger Karsten. Han og Greta vil ikke gå videre med sagen. Det er alderen ikke til, mener de. Nu glæder de sig bare til, at den nye entreprenør får ordnet stykket, så jorden kan blive pløjet og sået.

Fra Sjælland til Thy

Karsten Klitø er opvokset på Sjælland og efter syv års skolegang fulgte 10 år med landbrug, frugtavl og pelsdyr.

Et par ophold på Askov Højskole gjorde ham klart, hvad han ville, han ville være skolelærer og tog på Ollerup Frie Lærerskole, hvor han mødte sin hustru Greta Fritzner.

Karsten har rejst i både England og Frankrig, så da parret begyndte at se på et sted at skabe familie, var der to krav, foruden at det som en selvfølge skulle være på landet.

- Kravet var, at der skulle være strandret og sydvendte skråninger, fordi jeg havde planer om både vinavl og frugtavl.

Strandretten var et krav helt tilbage fra barnsben, hvor morfarens sommerhus var et frirum for Karsten, så når han blev voksen, skulle ejendommen og sommerhuset være samme sted.

Karsten og Greta kom i praktik på Vejstrup Efterskole og begyndte samtidig at søge efter deres kommende hjem.

- Så lånte vi pedellens bil, for vi havde ingen selv, startede ved Løgstør og kørte alle kysterne af. Da vi kom hertil, kunne jeg godt fornemme det, og da vi tog svinget, sagde min kone »nu kører vi ikke længere, det bliver ikke bedre«. Der havde vi kørt 3.000 kilometer i løbet af et år, husker Karsten Klitø. Det var en anden tid, og cykelturen fra Ollerup til Villerslev forinden står også lysende klart – det tog tre dage med oppakning og telt.

Stedet, Gravenhøj, blev købt i 1971, og fra start blev der plantet både frugttræer og jordbær på i alt tre hektar jord. Frugthaven passede de ved siden af deres lærergerning.

Parret fik to børn, som i dag er 48 og 51 år gamle.

I 1976 byggede Greta og Karsten nyt stuehus med stor inspiration fra Karstens halvandet år i Frankrig, i 1984 fik de etableret et frugtrum, og i 1986 byggede de en stald og et biavlerrum.

- Det tog 11 år at komme hele vejen rundt, husker Karsten Klitø.

I dag er han 82 år gammel, og kræfterne kan ikke overkomme frugthaven mere, for hvis de kunne, var parret blevet ved.

Læs også