Miljøvismand forudsiger stigende priser med CO2-afgift

Socialdemokratiet garanterer, at de sidste fem millioner ton CO2-reduktioner, som mangler i forhold til regeringens 70 procent-målsætning, bliver fundet i landbruget.

Men det må ikke ske på bekostning af arbejdspladser og dyrere forbrugsvarer, siger Dan Jørgensen (S), der er klima-, energi- og forsyningsminister til Information.

Mnisteren fastholder, at en CO2-afgift på biologiske processer ikke er en afgift på kød. Men økonomiprofessor og miljøvismand Lars Gårn Hansen fra Københavns Universitet er uenig.

- Det er klart, at en CO2-afgift på landbruget vil betyde, at oksekød bliver dyrere svarende til CO2-afgiften. Man får indirekte afgiften på kød via CO2-afgiften på landbruget, siger han til avisen.

Ministeren svarer dertil, at han ikke siger, at der ikke er nogle priser, som ikke vil stige af den grund.

Han nævner også, at det er Socialdemokratiets ambition, at afgiften ikke skal koste arbejdspladser, men at de ikke kan sige med sikkerhed, at det ikke kan føre til forandringer i landbruget.

Læs også