Flere eksperter og politikere debatterer for tiden, hvad det ville kræve at løse fødevarekrisen, som Ukraine/Rusland-krigen har kastet verden ud i.

Her er blandt andet forslaget om at opdyrke brakarealer kommet i spil som en mulighed.

Men hvis udviklingen skal gå hurtigt i forhold til både at arbejde for klimaet og producere mere mad til verdens sultne, så skal der drastiske midler i brug, fortæller professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet til Børsen.

Ifølge databanken The World Counts står det globale kødforbrug til at stige med ca. 44 procent frem mod 2030, hvilket især skyldes voksende velstand i befolkningsgrupper, der ikke tidligere har haft råd til at spise kød.

71 procent bruges til dyrefoder

- Det eneste, jeg kan forestille mig, der ville virke med det samme, er at lave decideret rationering på kød, selvom jeg godt ved, at det nok ikke sker (...) Det er bare mere effektivt at dyrke plantebaseret mad til mennesker direkte på jorden i stedet for, at det først skal gennem en ko eller en gris, siger han til mediet, der peger på, at supermarkedsgæster i Tyskland har kunnet se lignende ting i forhold til solsikkeolie, der er begrænset til to liter pr. kunde flere steder, da Ukraine er storproducent.

En rapport fra Greenpeace anslår at 71 procent af EU’s landbrugsareal bliver brugt på dyrefoder, og Danmarks Naturfredningsforening anslår, at det tal nærmer sig 80 procent i Danmark ifølge Børsen. 

Ifølge Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, vil kødrationering hverken være realistisk eller hensigtsmæssigt.

Han peger i stedet på, at der indføres flere afgifter, så det bliver væsentligt dyrere at købe kød, lyder det i mediet.
 

Finans