International designhæder til Axial-Flow

Den nye generation af Case IH AF-mejetærskere har modtaget en Red Dot-designpris i kategorien produktdesign. Red Dot-konkurrencen er en af de mest prestigefyldte designkonkurrencer i verden.

Case IH AF-mejetærskeren blev afsløret på Agritechnica 2023, og mejetærskeren havde for nylig sin globale debut i Nordamerika. Den nye AF-tærsker er udstyret med en 775 hk motor, et aktivt dynamisk rensesystem, 20.000-liters korntank, en aflæsningshastighed på 210 liter/sekund og kan udstyres med skærebordsbredder på op til 15 meter, svarende til 50 fod.

Designteamet fra Case IH og dets moderselskab CNH vil modtage Red Dot designprisen for AF ved en særlig »Red Dot« Best of the Best-ceremoni, der afholdes i Aalto Theater i Essen, Tyskland, den 24. juni.

- At modtage en Red Dot Design Award er en stor ære for designteamet bag den nye Axial Flow-tærsker, siger David Wilkie, direktør for industriel design hos Case IHs moderselskab CNH.

- Vi ønskede at skabe et look, der viste, at denne mejetærsker er meget mere end en opdatering. Jeg er virkelig glad for, at Red Dot-juryen anerkendte vores bestræbelser på at skabe en unik stil til vores nye AF-tærskere.

Læs også