Ny app til dækstyring

Continental har lanceret ContiConnect Lite, en ny app-version til digital dækstyring. ContiConnect Lite har et link til dæksensorer og chaufføren, og tilbyder en gratis adgang til udvalgte funktioner i ContiConnect.

Appen kan nu anvendes på dæk, der er udstyret med en integreret Gen2-sensor. Siden i år har Continental forsynet sine off-the-road (OTR) radialdæk med en Bluetooth-aktiveret sensor direkte fra fabrikken.

- Digital dækstyring bidrager til større sikkerhed, effektivitet og bæredygtighed, især inden for områder som landbrug og større entreprenørmaskiner. Med Bluetooth-aktiverede sensorer kan dækdataene nemt aflæses direkte via en smartphone. Dette gør adgangen til digital dækstyring særligt let. Ud over OTR-dæk, tilbyder Continental også digital dækstyring til kunder med lastbiler, siger Martijn Oosterbaan, leder af produktstyring hos Continental Specialty Tires.

Kravene til specialdæk er særligt høje. De er designet til køretøjer og bruges eksempelvis på læssere, traktorer og entreprenørmaskiner. ContiConnect Lite hjælper flådestyrere med at overvåge tilstanden af dækket.

- Vores app er også velegnet til mindre flådeejere. ContiConnect Lite kræver ingen yderligere hardware ud over Gen2-dæksensoren og en mobil enhed. Chauffører eller flådestyrere registrerer sig via en smartphone, hvorefter de kan ændre køretøj og forbinde deres køretøjer med sensoren inde i dækket via Bluetooth, og derved få adgang til en begrænset version af ContiConnect-appen. Op til tre brugere kan registreres gratis. Ved ændringer i dæktryk eller -temperatur, informeres chaufførerne straks via push-notifikationer, forklarer Oosterbaan.

Læs også