Præcisionslandbrug ved hjælp af en ny app

John Deere har netop indgået et samarbejde med den tyske softwarevirksomhed Solorrow, der er udviklet en ny lokationsspecifik app, hvor landmænd nemt kan oprette tildelingskort for dosering af kunstgødning og andre opgaver og videresende dem til John Deere Operations Center.

Software og apps får stadig større betydning inden for præcisionslandbrug. Solorrow og John Deere tilbyder nu en brugervenlig og prismæssigt overkommelig løsning, som gør det muligt at foretage hurtig identifikation af marker og markskel via et kort på en tablet eller en smartphone.

Nu tilbyder John Deere fra deres Operations Center, at kortene overføres trådløst til maskinerne i marken for at sikre en mere præcis tildeling, så kunstgødning og sprøjtemidler anvendes på en mere effektiv og miljøvenlig måde.

Ud fra biomassedata for en periode på fem år kan de valgte områder derefter opdeles i forskellige jordtypezoner, der bruges som grundlag for tildelingskortene for kunstgødning og sprøjtemidler.

Disse kort kan sendes fra appen til John Deere Operations Center og derefter videre til den relevante traktor. Dataene sendes til skærmen i John Deere-traktorens førerhus, hvorfra den lokationsspecifikke tildelingsmængde overføres til det Isobus-styrede redskab, for eksempel en gyllespreder eller en sprøjte, i henhold til dens aktuelle position på marken.

Landbrugsmæssige fordele

Denne interaktion mellem Solorrow-appen og John Deere Precision Ag Technology giver ikke bare landbrugsmæssige fordele. Samarbejdet viser også, at en problemfri, løbende udveksling af data mellem forskellige producenters softwareløsninger ikke bare er mulig, men også fordelagtig. På denne måde sikres det nemlig, at landmændene altid har fuld kontrol over både datastrøm og dataejerskab.

Den nye app er resultatet af en kombination af Solorrows og John Deeres markedsførings- og salgsaktiviteter. Det giver John Deere-forhandlere mulighed for at tilbyde landmænd og maskinstationer et endnu større udvalg af Precision Ag-systemer, og som kunde kan man naturligvis fortsat nyde godt af den velkendte service, både med hensyn til rådgivning og teknisk support.

pj

Læs også