Tester veje med landbrugsmaskiner: Kan gøre det nemmere at køre med tunge maskiner til høst
Der er bestræbelser i gang for at sørge for, at flere landbrugsmaskiner kan komme ind under reglerne for særtransport.

Det kræver i dag dispensation til at køre med flere tunge landbrugsmaskiner på vejene, som for eksempel denne roeoptager fra Grimme. Arkivfoto: Ulrik Larsen
Der var for nylig ekstra store og tunge maskiner på vejene ved Sakskøbing på Lolland. Uden for sæsonen kørte blandt andet en majshøster på bælter og en tung lastvogn.
Der var tale om en øvelse, der med tiden måske kan gøre livet nemmere for personer, der skal bruge bæltekøretøjer i forbindelse med høsten. Forsøget var således iværksat af Vejdirektoratet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
Således er det muligt, at brugen af bæltekøretøjer fremover bliver reguleret efter den bekendtgørelse, der omhandler særtransporter. Det vil i givet fald gøre op med den nuværende praksis.
Til testen af vejene ved Sakskøbing havde Vejdirektoratet allieret sig med Simon Ludvigsen fra Døllefjelde Maskinstation. Ifølge ham er der brug for en mere smidig administration af reglerne, så det bliver nemmere at få dispensation til at køre med bæltekøretøjer på landevejene. Det kunne eksempelvis være med en ærtehøster.
Sagsnummer til ærtehøster
- Som det er lige nu, søger jeg før jul om at få lov til at køre. Hvad vi skal køre med og den slags. Det sender vi ind til myndighederne, men vi har oplevet, at vi ikke får den tilladelse, før det er for sent, siger Simon Ludvigsen.
- Jeg har 25 mand ansat til at hjælpe mig med at høste ærter, og hvis de er rigtig krakilske hos politiet, kan de tage kørekortene fra mine chauffører. Det er ikke okay, lyder det fra Simon Ludvigsen.
Han håber, at tiltagene på området kan munde ud i en permanent dispensation til at køre med ærtehøstere på vejene.
- Vi håber, at ærtehøsteren får et sagsnummer, så man nemmere kan få den dispensation – på samme måde som vores roelæssere har fået et sagsnummer nu. Og så hører de ind under særtransportlovgivningen, så der er en generel dispensation til at køre med dem, forklarer han.
- Jeg har 25 mand ansat til at hjælpe mig med at høste ærter, og hvis de er rigtig krakilske hos politiet, kan de tage kørekortene fra mine chauffører.
Simon Ludvigsen, Døllefjelde Maskinstation
Han tilføjer, at han med testen også håber, at kunne belyse at bæltekøretøjer som dem, man bruger i landbruget, ikke er så belastende for vejene, som nogle måske tror.
Ny model til bæltekøretøjer
Det er Færdselsstyrelsen, der bestemmer, hvordan bekendtgørelsen i sidste ende skal udformes. Men hvis bæltekøretøjerne skal ind under bekendtgørelsen for særtransport, kræver det en ny beregningsmodel, der kan bruges til bæltekøretøjerne, fortæller Henrik Thustrup, der er projektleder hos Vejdirektoratet.
- Når vognmænd skal søge om tilladelse til at køre særtransporter, går de ind i et system hos Vejdirektoratet. Her indtaster de nogle oplysninger, der siger nogle tal og oplysninger, der så bliver sendt videre til politiet.
Derfor var han og kollegerne på besøg på Sydhavsøerne.
- Det skal helst være en simpel model i det system, der skal bruges af landmænd og maskinstationer. Det skal også være enkelt for politiet at kontrollere, om de oplysninger, der kommer fra systemet, er rigtige, siger Henrik Thustrup og fortsætter:
- Vi har manglet simuleringer for at kunne lave en troværdig model at regne ud efter, for det findes ikke rigtigt for bæltekøretøjer. Derfor har vi allieret os med DTU i det her projekt.
Med målingerne øges muligheden for at få eksempelvis ærtehøstere og roeoptagere med i bekendtgørelsen for særtransport. Det har ikke været muligt at få en kommentar til udviklingen fra Færdselsstyrelsen, der står for det lovgivningsmæssige i sagen.