DM&E - brancheforeningen for blandt andet maskinstationer er imod, at man vil fremme teknologier ved at subsidiere investeringer. Det skriver de på deres hjemmeside og forklarer, at de er af den helt klare opfattelse, at samfundet vil få langt mere værdi for pengene ved i stedet at subsidiere anvendelse af teknologier frem for investeringer – og her mener brancheforeningen, at landets maskinstationer spiller en central rolle.

- Tilskud til investeringer på dyrkningsfladen som det er lagt op til i bekendtgørelsen, er i vores optik penge ud ad vinduet. Vi kaster penge ud til tilfældighed, når du reelt bare kan slå en knap fra, hvis du synes det er for bøvlet. Og ingen kommer og kræver pengene tilbage, hvis du ikke anvender teknologien, siger Kasper Kjær Jensen, chefkonsulent for brancheforeningen DM&E.

Maskinstationer er indbegrebet af deleøkonomi

Dansk landbrug har en lang tradition for at udnytte nye teknologier til dyrkningsfladen ud fra et deleøkonomisk perspektiv når maskinstationer udfører en del af markarbejdet. Men der er i den nye bekendtgørelse lagt op til, at støtte til miljøteknologi skal gives til dem, der driver jorden - for eksempel landmanden - og altså ikke til maskinstationen. Ved på den måde at modarbejde deleøkonomiske principper, mener DM&E, at forretningsgenet går tabt samtidig med, at modellen ikke hjælper til en reduktion i ressourceanvendelsen.

- Maskinstationer er netop indbegrebet af deleøkonomi, hvor en gruppe landbrug efterspørger en teknologi, som den enkelte virksomhed ikke selv kan løfte på økonomisk ansvarlig vis. Maskinstationen samler denne gruppe landbrug, og kan derved løfte investeringen og teknologien ud til flere landbrug, som derved får adgang til teknologien uden at gå på kompromis med den økonomiske ansvarlighed, siger Kasper Kjær Jensen, som samtidig fastslår, at teknologien derfor bliver tilgængelig for hele gruppen af virksomheder uanset virksomhedens størrelse.

Derfor undrer det brancheforeningen, at en maskinstation ikke kan komme i betragtning til tilskud til investeringer i miljø- og klimateknologier til anvendelse på dyrkningsfladen målrettet reduktion af pesticidforbruget i planteavl og kartoffelavl.

- Det er os meget uforståeligt, at man ikke ønsker at brede teknologierne ud til flest mulige landbrugsvirksomheder. Vi mener, at det bør være maskinens kapacitet, der skal sætte grænsen for udbredelsen af teknologien og ikke landmandens jord, siger Kasper Kjær Jensen.

Eco-schemes som en del af løsningen

Brancheforeningen ser gode muligheder i at kigge på de løsninger og praksisser, der fungerer optimalt i vore nabolande, og dermed tilbyde subsidier til anvendelse af miljøteknologi som et eco-scheme. Eco-schemes er klima-, miljø- eller biodiversitetsvenlige tiltag som landmænd skal sætte i gang, hvis de gerne vil have hele den direkte støtte, som de er berettigede til i forhold deres landbrugsareal.

- Anvendelse af miljøteknologi kunne være eco-schemes, der kunne gives tilskud til, hvor landmanden ikke får tilskud til at investere i grejet, men tilskud til at anvende grejet. Et godt eksempel er anvendelse af gradueret gødning. Her har tilskud til investering i spredeteknologi ikke rykket ret meget ved anvendelsen, mens tilskud for anvendelse (alternativ til efterafgrøder) har flyttet teknologien ud på marken i raketfart. Det er vores klare opfattelse, at en lignende ordning for anvendelse af pesticidreducerende teknologier vil føre til en markant stigning i anvendelsen af netop disse teknologier, siger Kasper Kjær Jensen.

Maskiner