bannerPos

Maskinudstilling på en ny måde

Jan Bilstrup forventer, at den nye maskinudstilling bliver en flot kulisse for dyrskuets gæster og samtidig et godt mødested mellem maskinudstillere og landmænd.

Per Jørgensen

Journalist
13-05-2019 15:34
Horsens Dyrskue & Madmarked klar med nyt og mere tidssvarende koncept for maskinudstillere.

Når Horsens Dyrskue & Madmarked løber af stablen den 14. og 15. juni, bliver det med et nyt og spændende koncept for den professionelle maskinudstilling, som i højere grad end før sætter fællesskabet og mødet mellem mennesker i front.

- Dyrskuet i Horsens får i år en helt ny profil med madmarked, legeland og andre nye aktiviteter på programmet ud over selve dyreudstillingen. Derfor er det også helt naturligt, at maskinudstillingen nytænkes og tilpasses nutiden, det er der i høj grad brug for, siger Jan Bilstrup, indehaver af maskinforretningen JØLA i Brædstrup.

Han sidder i bestyrelsen for foreningen bag dyrskuet, Land & By ØSTjylland, og han står i spidsen for maskindivisionen på dyrskuet. Sammen med andre i bestyrelsen har han i de sidste måneder arbejdet på at udvikle maskinudstillingen til at blive mere moderne og tidssvarende.

- I min barndom tog landmændene til dyrskue for at se alt det nye inden for maskiner og måske for at slå en handel af. 

- I dag kender landmændene stort set det hele, inden de tager af sted. De orienterer sig på nettet og ved, hvad de skal forholde os til.

- Derfor handler dyrskuet om noget helt andet i dag, nemlig om at skabe en flot kulisse for byens befolkning, så vi kan præsentere landbruget. Det handler også om at skabe mulighed for en god menneskelig kontakt mellem udstillere og landmand. De to formål skal smelte sammen, og det er udgangspunktet for vores nye plan, forklarer han.

Vi skal have bøtten vendt

Jan Bilstrup påpeger, at maskinudstillingen i de senere år har haft for lille deltagelse af de større maskinhandlere, og at den bar præg af ganske få professionelle maskinhandlere med meget store stande.

- Vi skal have bøtten vendt og vi skal gøre det sjovt at udstille maskiner på dyrskuet, så vi får flere med. Vi skal have et fællesskab, og vi skal gøre det interessant og sjovt for maskinhandlerne at være med. Samtidig skal vi ned på et lavere udgiftsniveau.

- Derfor prøver vi nu at køre efter et nyt koncept, hvor vi danner rammerne med en standard-platform, man kan være med på. Hver udstiller får hver sin ens stand, som ikke er særlig stor, omkring 10 gange 15 meter, forestiller vi os. Alle udstiller får en stand af denne størrelse med telt, flagstang og banner.

- Standene bygges op, så der er optimale muligheder for at møder gæsterne på dyrskuet hele ude ved gangene, hvor folk bevæger sig rundt. Det er utroligt vigtigt, at vi ikke står helt tilbage inde i hjørnet af et telt, hvor ingen kan se os. Vi lægger meget vægt på, at vi skal have en åben udstilling, og vi vil ud og tage godt imod gæsterne.

Traktor som årets tema

Årets tema på udstillingen er traktorer, og det er tanken, at hver udstiller har én traktor med – og ikke andre redskaber.

- Næste år kan temaet måske være såmaskine, gødningsspreder eller noget helt tredje, siger Jan Bilstrup, der har store forventninger til det nye koncept, som han håber, vil slå godt an.

- Det bliver markant billigere for maskinhandlerne at være med, fordi de ikke skal have et stort antal maskiner med. I princippet kan de nøjes med en traktor, et par borde og stole og en kasse øl eller hvad man nu vil byde på.  Selvfølgelig koster det noget at have sin stand, men man slipper for dyre transportudgifter.

- Vi placerer maskinudstillerne som en allé, der bliver en flot kulisse for byen – og et super godt mødested mellem landmandskunder og deres kunder, siger Jan Bilstrup, der har fået positiv respons og opbakning til planerne.

Han forventer, at et sted mellem 15 og 20 professionelle maskinhandlere vil deltage, hvilket er en markant stigning i forhold til de foregående år.

Fantastiske muligheder for nytænkning til den nye regering

Dette er et læserbrev, som vi hos Effektivt Landbrug har valgt at bringe i vores medier.

Start med at teste gradueret udsæd på to marker til efteråret

Planteavler Anders P. Møller begynder at kunne se resultater af sin graduering af udsæd og gødning. Præcisionsjordbrug er en disciplin, man hele tiden kan bygge ovenpå – jo flere data, man indsamler, jo mere kan man optimere udbyttet, fremhæver han.

Oplev USA fra New York til Orlando

På en spændende studietur fra 27. oktober til 6. november kan man se mange af USA’s højdepunkter på østkysten, besøge interessante landbrug samt maskinfabrikken i byen New Holland, som har lagt navn til det kendte mærke.

Æblehøst bliver langt under middel

Årets høst af danske æbler bliver nærmest katastrofal. I hvert fald hvis man skal tro flere avlere på Sjælland.

Danske Vandløb: For mange er fortsat med i vandområdeplaner

Antallet af vandløb, der indgår i vandplanerne i den kommende periode, er fortsat urealistisk højt, mener organisationen Danske Vandløb.

Høstoverblik: Godt i gang med høsten i hele landet

Mejetærskerne er i denne uge blevet luftet i vinterbyggen i alle landsdele. Effektivt Landbrug har bedt en række konsulenter fortælle, hvordan høsten er kommet fra start i deres område.

- Jeg kan blive nødt til at blive konventionel landmand igen

Hvis forslaget om at nedsætte den tilladte brug af konventionel gylle og halm bliver vedtaget i økobranchen, så overvejer den økologiske planteavler Klaus Aage Bengtson, som driver små 1.100 hektar, at vende tilbage til konventionel produktion. - Det vil virkelig være ærgerligt, hvis det her bliver hastet igennem. For det virker uigennemtænkt, siger han.

Så høstes der strandsvingel

Onsdag blev de første hektar strandsvingel høstet på Vestfyn. Og den er overraskende tør.

Case IH udfordrer til dyst i marken

Er du frisk på en udfordring, er Case IH klar til at komme forbi med deres Axial Flow-mejetærsker i håb om at kunne præstere lidt bedre, end hvad du selv kan. De udfordrer andre mejetærskere i spild, kernekvalitet og kapacitet.
Side 1 af 1586 (31720 artikler)Prev1234567158415851586Next