Seges-rapporter om tilstanden i Odense Fjord, Nakkebølle Fjord og Holckenhavn Fjord vil være vigtig dokumentation for landbruget over for politikere og kommunerne ved kommende miljøindsatser, understreger formand Torben L. Povlsen.
Landmændene har lige overstået etableringen af de øgede arealer med efterafgrøder under stramme tidsfrister midt i den i forvejen travle høst og efterår. Samtidig skældes landbruget hvert eneste år ud for at være årsagen til sommerens iltsvind i de indre farvande, og politikerne truer med endnu striksere reduktionskrav til udledning af næringsstoffer, flere efterafgrøder og andre miljøtiltag, baseret på modeller med data fra forholdene i vandmiljøet helt tilbage i år 1900.
- Dengang groede der ålegræs i fire meters dybde i fjordene, og forskere mener, at tilførslen af næringsstofferne fra oplandet og byerne lå på 42.000 tons om året. Imidlertid viser det sig, at udledningen lå noget tættere på den nuværende 52-58.000 tons kvælstoftilførsel. Derfor kan vi ikke bruge en sådan modelberegning til noget, og slet ikke, at reaktionen fra forskersiden blot har været, at så kigger vi bare på et andet år.
- Vi ved, senest fra undersøgelser i Karrebæksminde Fjord ved Næstved, at vandmiljøet har det rigtigt godt med masser af ålegræs, fisk og andet liv i det klare vand. Derfor går vi nu til stålet, og vil til bunds i det faglige grundlag, som myndighederne og politikerne vil benytte i de kommende vandområdeplaner.
Hvorfra kommer belastningen?
Sådan lyder det fra formanden for Centrovice, Torben L. Povlsen, i forbindelse med, at den fynske landboforening i samarbejde med Seges nu vil have data på bordet for tilstanden i tre fynske fjorde.
- Algevæksten og dermed iltsvindet kræver næringsstoffer. Men algerne gror kun i sommerperioden, hvor der er lys og varme. Her kan vores dræn ofte være tørre, så hvorfra kommer næringsstofferne ellers fra?
- Hvordan virkeligheden ser ud, og hvor stammer miljøbelastningen vitterlig? Kunne det måske være overløb af spildevand eller aflastning af rensningsanlæggene, eller udtjente anlæg? Det ønsker vi at få frem i lyset, understreger Torben Povlsen.
300.000 kroner for tre rapporter
Undersøgelsen er en del af de i alt 300.000 kroner, som Centrovice-bestyrelsen har bevilget til miljøtiltag. Seges baserer undersøgelsen på allerede tilgængelige data for tilstrømningen af næringsstoffer som kvælstof og fosfor, og den såkaldte opholdstid af åvandet i fjordene sammenholdt med tidspunkter for iltsvindet, som rådgivningsselskabets eksperter nu vil dykke ned i. Det udmønter sig tre rapporter, som ventes klar allerede i næste måned.
De tre fjorde, som rapporterne omhandler, er Odense Fjord, Nakkebølle Fjord og Holckenhavn Fjord. Der er i alle tre tilfælde tale om fjorde med kort opholdstid for vandet - forstået på den måde, at tiden fra vandet fra åerne løber ind i fjorden, til vandet er ude i havet, kun er på 10 til 30 dage.
Men ellers er de tre fjorde forskellige. Odense Fjord, som afvander næsten en tredjedel af alt fynsk landbrugsjord, løber gennem en stor by, mens Nakkebølle Fjord er uden berøring af større byer. Endelig er Holckenhavn Fjord inddæmmet, og dermed ikke naturlig, men har tilløb af flere åer, blandt andet Vindinge Å, som udspringer på Midtfyn.
- Derfor er de tre fjorde repræsentative, og hvis der er behov, kan det blive aktuelt også at behandle data fra andre vandoplande, påpeger Torben Povlsen.
De nævnte data opsamles af blandt andet DHI (Dansk Hydraulisk Institut) og Aarhus Universitet, og data fra de seneste fem år vil blive lagt til grund for de kommende Seges-rapporter.
Vigtig dokumentation
Centrovice-formanden finder det vigtigt for fynsk landbrug at have dette grundlag i hånden ved kommende møder med politikere og kommunerne om de fremtidige miljøtiltag.
- I stedet for at stille os op og sige, at det ikke er vores skyld, så får vi nu en dokumentation med det baggrundsmateriale og den viden, som allerede er til rådighed, så vi i fællesskab kan sikre den gode økologiske tilstand i vores vandløb og vandmiljø. Med disse fakta undgår vi forhåbentlig, at arbejdet sker på følelser og fornemmelser.
- For, fortsætter formanden, det her er piv alvorligt for landbruget. Især på Fyn er der lagt op til yderligere, store indsatskrav til vores vandoplande i den kommende Vandmiljøplan III. Der er ingen tvivl om, at vi er en af de store udledere af næringsstoffer, og at vi ikke slipper for skærpede krav. Det erkender vi. Derfor er disse uvildige rapporter et meget vigtigt redskab, og en øjenåbner for, at der også kan være andre presfaktorer i belastningen af vores farvande.
Paradigmeskifte?
Derfor opfordrer Torben Povlsen til handling også fra samfundets side.
- Heldigvis har de seneste sager vækket befolkningen, og derfor må økonomi ikke være en undskyldning. Se for eksempel i Assens Kommune, hvor der fra politisk hold er taget hånd om situationen med en gennemgribende renovering af kloaksystemet og en kæmpestort nyt rensningsanlæg.
- Vi håber, at vort tiltag kan være med til at skabe et paradigmeskifte i vandmiljødebatten, så vi landmænd ikke er den ultimative synder, som vi har været det i miljødebatten siden 1992. Derfor må vi handle nu, og jeg tror, at det måske er de bedste penge, fynsk landbrug her har givet ud.