- Det er glædeligt, at der efter lang tid endelig er bundet en sløjfe om den aftale, vi fra landbruget indgik tilbage i juni. Aftalen om et grønt Danmark. Det konstaterer formanden for Spiras, Henrik Jessen.
Der er ingen tvivl om, at det er en aftale, som nu rækker mange år frem og løser mange ting samtidig. Eksempelvis håndterer den en CO2-afgift på en brugbar måde, og hvor afgiften bliver langsomt indfaset og med et bundfradrag så den effektive landmand undgår afgift.
Sådan lyder meldingen fra formand i Spiras, Henrik Jessen, i forlængelse af aftalen omkring den grønne trepart nu er politisk vedtaget, og nu skal føres ud i livet de kommende år.
Og Henrik Jessen noterer sig flere ting i aftalen:
- Der er også mange nye penge til investeringer i aftalen, og der er værktøjer og finansiering til at håndtere kvælstof. Også regeringens mål om 250.000 hektar skov er tænkt ind.
- Og så er aftalen indgået sammen med mange parter – blandt andet Danmarks Naturfredningsforening. Og vedtaget med bred politisk opbakning.
- Men for at nå i hus, er der nu samtidig indgået en politisk aftale, der ligger ved siden af trepartsaftalen. For blandt andet spørgsmålet om hvor meget kvælstof, der skulle reduceres, stod stadig åbent.
Drønærgerligt kvælstof-scenarie
- Fra Spiras modtager vi denne tillægsaftale med lidt blandede følelser, siger Henrik Jessen og uddyber:
- Det er drønærgerligt, at det blev scenarie 1, når det gælder kravet til reduktion af kvælstof til vores havmiljø. Det er det skrappeste scenarie - men også det mest ufaglige, som ikke tager højde for, hvad vores nabolande gør. Vi kan kun beklage, at man har valgt ikke at lytte til de internationale eksperter og dermed tilsidesætter scenarie 3.
- Det faktum, at vi rent faktisk deler vand i Østersøen med Tyskland og Sverige, ses der helt bort fra. Det kan kun undre, at man tror, at vi lever i et lukket akvarie, hvor der ikke tages højde for påvirkning af vand fra nabolandene.
- Men heldigvis er der I den politiske aftale indbygget, at vi senest i 2028 skal lave en ny fælles målsætning – altså interkalibrering – med vores nabolande. Hvis ikke det lykkes, vil der blive vendt tilbage til den tidligere fælles målsætning, som svarer til scenarie 3.
Der er også i aftalen indbygget nogle flere værktøjer, og der er afsat 2,3 mia. kr. ekstra til de 28 vandoplande, hvor de største krav er, og hvor de største udfordringer findes. Det er også positivt.
Aftalen betyder altså samlet set, at 10 procent af det danske areal skal omlægges til natur og skov. Det indebærer, at der blandt andet skal udtages 140.000 hektar kulstofrig lavbundsjorde, 250.000 hektar ny skov samt støtte til øvrig arealomlægning i form af vådområder og ekstensivering.
- Alt dette skal vi nu i gang med at få foretaget på en klog måde – og i et tæt samarbejde med ikke mindst kommunerne. Den opgave er Spiras allerede i gang med lokalt, slutter Henrik Jessen.