Kritik af valg af nationalparkformand
Valget af en konventionel landmand som formand for en nationalpark er ikke gået stille for sig. Kritikken er haglet ned over valget af Carl F. Bruun fra naturfolk, en universitetsprofessor og et par Christiansborgpolitikere.

Naturfolk, Christiansborgpolitikere og en universitetsprofessor er langt fra tilfredse med valget af Carl F. Bruun, en landmand, som formand for Kongernes Nordsjælland.
Knap var nyheden ude om, at godsejer Carl F. Bruun skulle være formand for Nationalpark Kongernes Nordsjælland, før kritikere havde meldt sig på banen.
Carl Bruun har derfor skullet stå model til verbale lussinger fra Danmarks Naturfredningsforening, professor og biolog fra Aarhus Universitet, Rasmus Ejrnæs og folketingspolitikerne Christian Poll fra Alternativet og Socialdemokratiets Christine Antorini.
Sidstnævnte har endda stillet §20-spørgsmål til miljø- og fødevareministeren om formandsvalget:
»Hvorfor har ministeren udpeget en landmand som formand for nationalparken Kongernes Nordsjælland, der har været aktiv i den offentlige debat som modstander af nationalparken, og som kun ønsker et ganske lille areal af sin egen jord med i nationalparken?«, lyder ordlyden i spørgsmålet stillet den 5. februar.
Kritik er langt ude
Carl F. Bruun tager kritikken roligt og siger til Effektivt Landbrug, at den nærmest var forventelig.
- Jeg har heldigvis fået flere lykønskninger end kritiske røster – også fra grønne organisationer. Men der vil altid være kritikere, det kan jeg ikke sige så meget til, siger han og tilføjer efter lidt tid:
- Men jeg synes, det er en forstokket opfattelse af landmænd. Kritikerne siger, at de ikke kan forstå, at en landmand kan få formandsposten og varetage naturen. Det synes jeg virkelig er langt ude – for hvis der er nogen, som lever af, med og i naturen, så er det os landmænd, slår Carl F. Bruun fast.
Han får støtte af viceformand i Landbrug & Fødevarer, Lone Andersen, der bruger en noget hårdere retorik og kræver en undskyldning fra modstanderne.
- Jeg er rystet over den behandling, han har fået. Det er et stort skridt tilbage i dialogen mellem de grønne og landbruget, siger Lone Andersen til Altinget.dk og uddyber:
- Det er en person, der har sagt ja til at lægge mange timer i et arbejde med nationalparken, som man angriber og opfordrer til at boykotte. Jeg synes godt nok, at kritikerne bør undskylde.
Læs også: Det vil Carl F. Bruun som formand for nationalpark
Nul undskyldninger
Biologen Rasmus Ejrnæs ser ikke noget behov for at undskylde for udtalelsen: » (…) en landmand har forstand på landbrug, men næppe meget viden om at forvalte natur«:
- Jeg er inderligt ligeglad med lige netop den her landmand. Men det ændrer ikke på, at omverdenens forventning bør være, at han er dygtig til at dyrke landbrug, men ikke har samme evner i forhold til naturforvaltning og beskyttelse, lyder det fra Rasmus Ejrnæs, som mener, at Carl F. Bruun blot kunne have takket nej til posten.
Heller ikke Alternativets landbrugs, miljø og naturordfører Christian Poll trækker sin kritik tilbage:
- På baggrund af at ministeren har valgt en stor landmand, som tidligere har modarbejdet en nationalpark, tror jeg ikke, at vi kan forvente en park med meget naturkvalitet med sådan en herre i spidsen, siger han til Effektivt Landbrug.
Læs også: Godsejer i nationalparken: - Man skal se muligheder ved parken
Hektar gør ingen forskel
Det gør heller ikke en forskel for folketingspolitikeren, at den selvsamme landmand senere har ændret holdning til parken og har 40 hektar med i dag.
- Det kan godt være, at det er et lille skridt på vejen, men hele parken har en lav naturkvalitet, og det engareal, han har med, er jo ikke nødvendigvis af høj naturkvalitet, siger Christian Poll.
Manden, der er havnet i den sorte gryde, lader sig dog ikke slå ud af dramatikken.
- Jeg tager de udfordringer, der kommer, og ryster ikke på hånden af den grund. Men et eller andet sted, så synes jeg at vi skal lukke den bog, der har været bagude, og sige at nu har vi en park under de forhold, den er blevet til under, og det må vi alle arbejde for at få det bedste ud af, understreger Carl F. Bruun.
Kritikken af valget af Carl F. Bruun glødede især på det sociale medie Twitter.
Vi undrer os gevaldigt over, at ministeren nu vil sætte en konventionel landmand - der ikke ønsker sin egen jord med i nationalparken - til at vogte over nogle af de største naturperler på Sjælland #dkpol #dknatur https://t.co/Tw7TfNHHns
— EM Bisschop-Larsen (@BisschopLarsen) 1. februar 2018
Og Bruun er iøvrigt ham, der ikke ville genoprette Søbørg Sø i 2002 og som har en jordtip, der ikke kontrolleres (https://t.co/uGEqiWtJFc). Vi kan forvente meget lidt natur i Kongernes Nordsjælland! #dkgreen https://t.co/l4d81F102D
— Christian Poll (@ChristianPoll) 1. februar 2018
Om artikelserien
I år kan Danmarks første nationalpark, Nationalpark Thy, fejre ti års jubilæum. Samtidig er en bekendtgørelse først nu ved at lande for Kongernes Nordsjælland. Fælles for de to parker er, at de begge var på tegnebrættet tilbage i 2002, men deres forløb og indhold kan nærmest ikke være mere forskellige.
Effektivt Landbrug har afdækket, hvordan det går med at få landbrug, turisme og natur til at spille sammen i Thy her på tiende år, og hvorfor det har taget næsten 15 år i Nordsjælland at få en park på plads.