Hvid vipstjert: Stjerten vipper igen
Det er igen den tid på året, hvor det kribler voldsomt i fingrene på mange af os. Som køerne, der venter på den friske eng, går vi brægende omkring og kigger til vejret og varmen, der er på vej.
Vi må ud på grunden og gøre klar til året, der kommer. Også de trækkende fugle mærker, at det store årshjul er i bevægelse, og en dag er den hvide vipstjert pludselig vendt tilbage efter sin lange rejse til vinterkvarteret i Middelhavsområdet og Nordafrika.
Den langhalede og elegante fugl er nem at kende på sin sorte-hvide-grå fjerdragt. Derudover er dens navn meget sigende og beskriver fuglens typiske adfærd, nemlig halens – også kaldet stjertens – konstante vippen.
Tidligere blev arten kaldt »havrevimpe«, der kan oversættes med »den, der vimser i havren«. Den lange hale gør, at fuglen er cirka 18 centimeter lang, og dens vingefang måler mellem 25 og 30 centimeter.
Arten kaldes hvid vipstjert, da der også findes andre vipstjerter. I vintermånederne har vi kunne se bjergvipstjerten, der lever ved vores gode vandløb og gamle vandmøller.
Bjergvipstjerten har en meget lang hale, og ryggen er grå. Der findes også den gule vipstjert, der ankommer lidt senere end dens hvide fætter. Gul vipstjert har kraftigt gul underside, og ryggen er grønlig.
Vipstjerten spiser insekter, som den oftest fanger med hurtige udfald på jorden.
Begge forældre hjælper med udrugning og opfostring af de to kuld, af fem til seks unger. Reden anbringes i et hulrum, meget gerne tæt på vand.
Man kan sætte redekasser op til vipstjerten. Kassen ligner en lille udgave af en tårnfalkekasse og kan også bruges af rødstjert og grå fluesnapper.
Man kan finde den hvide vipstjert i hele Danmark – både i byens parker og på landets marker. Ofte opdages den på sit karakteristiske kald, der er et muntert todelt »tsi-vitt«.
