Breve om beskyttet natur har skabt frustration for midtjyske landmænd
Lodsejere i Midtjylland har modtaget breve om, at deres marker er udpeget som §3-beskyttet natur på baggrund af luftfotos. Men ifølge rådgivere kan flere afgørelser ændres efter en samtale med kommunen.
Der er adskillige fredede områder i Herning Kommune - blandt andet her ved Gødstrup Sø, hvor der samtidig er landbrug i nærheden. Foto: Henning K. Andersen
Mange lodsejere i det midtjyske har de seneste måneder modtaget et brev i E-Boks om, at visse arealer på deres bedrifter er blevet udpeget som §3-arealer, altså beskyttet natur i henhold til Naturbeskyttelseslovens §3.
- Men hvis du som lodsejer mener, at den udpegning slet ikke giver mening, skal du ikke fortvivle. Vi har i foreningen løbende været i dialog med kommunerne, og de står klar til at tage imod dit opkald og lytte til dine indsigelser, siger Leif Hølledig Nørgaard, der er formand for Herning-Ikast Landboforening, i en pressemeddelelse.
- Og mange har fået omgjort udpegningen alene ved et telefonopkald. Det er altså positivt, siger han.
Hvis man som lodsejer har været inde og tjekke Danmarks Miljøportals Arealinformation, kan det være, man har fået et chok. For her har flere allerede set arealer på deres bedrifter indtegnet som værende omfattet af §3, som de ikke var klar over.
Blot vejledende
Men ifølge Mette Bækgaard Johnsen, der er naturrådgiver og fagkoordinator for natur og skov i Sagro, så er registreringen blot vejledende.
Hun anbefaler, at man kontakter kommunen eller én af Sagros naturrådgivere for at få en statusudpegning på arealet, hvis man er uenig, og hvis ikke §3-afgørelsen kan ændres over telefonen.
Leif Hølledig Nørgaard oplyser, at det nogle steder er gået for stærkt med udpegningerne, fordi kommunerne er forpligtet til at føre tilsyn og opdatere registreringen af §3-arealer. I praksis betyder det, at det skal foregå i tiårsintervaller.
- Det kan måske lyde af lang tid, men mange kommuner dækker også rigtig store arealer. Det kan være en forklaring på, hvorfor det måske er gået lidt for stærkt flere steder. Jeg siger ikke, det er en undskyldning, for vi taler om folks indkomstgrundlag her. Men det kan være en del af forklaringen, siger han.
Der er ikke langt fra vand til landbrug i kommunen. Her er det i forgrunden Herningsholm Å, der løber igennem store arealer med landbrug. Foto: Henning K. Andersen
Luftfotos
Særligt i Herning har det i mange tilfælde betydet, at man alene ud fra luftfotos har besluttet, hvorvidt et areal er omfattet af §3. Men hvis man helt vil undgå dette i fremtiden, er der ét råd, som aldrig slår fejl.
- Hvis man vil være helt sikker på, at ens arealer ikke pludselig bliver udpeget til paragraf 3, kan man helgardere sig fremover ved at pløje dem mindst én gang hver femte år. Og det er vigtigt at understrege, at det ikke er nok at køre med harven, siger Leif Hølledig Nørgaard.
Alternativt kan man vælge en anden vej og omlægge sine arealer, påpeger Mette Bækgaard Johnsen, og tilføjer:
- Man kan også søge om permanent genopdyrkningsret, selv om der f.eks. er en ny flora på vej, men det kræver, at man ansøger kommunen om det.
Kritik af tonen
De breve, som nogle har modtaget i E-Boks, indbyder ellers ikke umiddelbart til dialog – flere har fortalt deres landboforening, at tonen i brevene mest af alt peger i den modsatte retning.
- Det har jeg godt hørt, og vi har talt med kommunerne om det. De er med på, at det er en fejl. Så vi har gennem længere tid insisteret på, at et godt samarbejde starter med, at vi taler ordentligt til hinanden og lytter. Og det skulle gerne blive anderledes fra næste år, siger Leif Hølledig Nørgaard.
Herning Kommune har oplyst til Herning-Ikast Landboforening, at man fremadrettet vil afholde et årligt lodsejermøde, og det kalder formanden for »yderst positivt«.
