Flere tusinde hektar ny skov på vej
De nye støtteordninger og fondsmidler har sat ekstra fart på skovrejsningen i hele landet, viser tal fra både SGAV og Klimaskovfonden.
I de kommende år er der udsigt til langt mere etablering af skov i Danmark. Arkivfoto: Morten Ipsen
Det går fremad med skovrejsningen i Danmark. Allerede i de første knap fire måneder efter åbningen af den nye nationale tilskudsordning har interessen været markant, viser en opgørelse fra Styrelsen for Grøn Arealanvendelse og Vandmiljø (SGAV).
Fra den 8. september til 31. december 2025 modtog styrelsen 298 ansøgninger om tilskud til skovrejsning. I alt blev der søgt om støtte til 2.091 hektar ny skov for samlet 141,3 millioner kroner.
- I de få måneder, den nye skovrejsningsordning har været åben, har vi modtaget næsten 300 ansøgninger, hvilket er rigtig flot. Rent geografisk dækker ansøgningerne hele landet, da der er ansøgninger i alle 23 lokale treparter. Det viser, at interessen for at rejse ny skov er der, og det er vi rigtig glade for, siger kontorchef Bettina Helle Jensen.
Halvdelen af ansøgningerne ligger i kvælstofområder
Ud af de 298 ansøgninger kommer 149 fra områder med et særligt højt kvælstofindsatsbehov. Det betyder, at omtrent halvdelen af projekterne er placeret dér, hvor skovrejsning også spiller en central rolle i indsatsen for at reducere udledningen til vandmiljøet.
Det afspejles også geografisk. Kortet over ansøgningerne viser, at især Vest- og Nordjylland fylder meget.
De lokale treparter omkring Ringkøbing Fjord og Limfjorden topper listen med henholdsvis 535 og 271 hektar ansøgt skovrejsning, mens Østdanmark generelt har færre og mindre projekter.
Et af de steder, hvor der er mest ny skov på vej, er ved Ringkøbing Fjord. Her har kommunen samarbejdet med Klimaskovfonden, der også har større skovarealer på vej. Arkivfoto: Ringkøbing-Skjern Kommune
Mange små skove
Ser man på projekternes størrelse, er billedet todelt. Langt de fleste ansøgninger handler om små skove: 196 projekter under fem hektar, som tilsammen dækker 533 hektar.
I den anden ende af skalaen er der blot seks ansøgninger på over 50 hektar, men de står alene for 472 hektar – næsten en fjerdedel af det samlede ansøgte areal.
Samlet set betyder det, at skovrejsningen i høj grad drives af mange mindre lodsejere, mens de få store projekter fortsat er afgørende for det samlede areal.
En væsentlig del af treparten
Skovrejsning er en nøglebrik i Den Grønne Trepart. Frem mod 2045 er målet at rejse 250.000 hektar skov – heraf 100.000 hektar urørt skov.
Langt størstedelen af arealet forventes at komme via den nye nationale tilskudsordning, hvor private lodsejere, kommuner og fonde kan søge støtte. Tilskuddet er fastsat til 75.500 kroner pr. hektar for skovrejsning og 90.500 kroner pr. hektar for skov, der udlægges som urørt.
Formålet er at omlægge landbrugsjord til skov og dermed bidrage til både klimaindsatsen, reduktion af kvælstofudledning, beskyttelse af drikkevand og mere natur.
Den statslige ordning er ikke den eneste driver bag den øgede skovrejsning i Danmark. Klimaskovfonden, der også køber jord op for at lave det om til skov, har oplevet en markant vækst i de seneste år. Det kom frem på fondens årlige skovkonvent, som blev afholdt tidligere denne uge.
Ifølge tal præsenteret på konventet er der i 2025 ansøgt projekter i Klimaskovfondens regi, som tilsammen dækker 1.401 hektar. Det er en kraftig stigning sammenlignet med tidligere år, hvor det ansøgte areal lå på 440 hektar i 2022, 500 hektar i 2023 og 871 hektar i 2024.
Samtidig er den gennemsnitlige projektstørrelse vokset. Hvor et typisk projekt i 2022 og 2023 lå omkring 9 hektar, er gennemsnittet i 2025 steget til 12,6 hektar. Det peger på, at skovrejsningen i stigende grad sker i større og mere sammenhængende projekter.
