Det er endnu ikke til at se, at skiltet mod Rise, midt mellem Skindbjerg og Gerding ved Skørping i Himmerland ender i 225 hektar statsejet naturområde. Men følger man grusvejen hen over et par færiste ender man midt i et naturgenopretningsprojekt.

Det er ved Lindenborg Ådal, hvor staten i sommers købte den private skovbrugsejendom Rise Skov på 168 hektar. Området støder op til det i forvejen statsejede Skindbjerglund, som er på 57 hektar. Købet af Rise Skov kom på baggrund af Naturpakken, som blev vedtaget af den tidligere regering, hvor man blandt andet ønskede mere sammenhængende uberørt natur og det er blandt andet blevet til et naturgenopretningsprojekt med det mål, at øge biodiversiteten i området.

 20 ponyer plejer naturen

Og sat i spidsen for at genoprette naturen er 20 ponyer af racen Exmoor. Det er den ældste og mest primitive af de indfødte britiske ponyer, og menes at kunne spores helt tilbage til istiden. I dag lever flokke stadig vildt på Exmoor-hederne og så lige her midt i Himmerland.

Ponyerne blev sat ud inden jul og var en del af flokken af vildheste på Langeland.

- Det er unge hopper og vallakker. Hvis vi havde valgt hopper og hingste og dermed også føl hele året rundt, ville det for eksempel kræve store fangefolde i forhold til at få chipmærket føllene, fordi det er vilde heste. Det ville kræve et helt andet setup, fortæller Leif Kogsgård Lyngsø, som er skovfoged i Naturstyrelsen i Himmerland.

 Suppleres af kreaturer

Der har tidligere gået kødkvæg i dele af området i sommerhalvåret, men udfordringen ved de noget tungere dyr er, at de lettere træder områder op og derfor udelukkende kan gå der hen over sommeren. Alligevel vil man formentlig stadig supplere ponyafgræsningen med kødkvæg i sommerhalvåret.

- De græsser på hver deres måde. Kreaturerne går primært efter græsser, hvorimod hestene også tager de mere grove ting, som for eksempel brombær, dem går kreaturerne helst udenom, så de supplerer hinanden rigtig fint her, siger Leif.

De 20 ponyer skal leve som vildheste og pleje naturen 365 dage om året.

 Ponyernes mange opgaver

Det over 200 hektar store område består af enge, heder, overdrev, egeskov og egekrat og her har de græssende dyr et hav af arbejdsopgaver. De skal blandt andet sørge for, at de tørre overdrev ikke springer i skov, de skal også holde trit med bøgen, så den ikke tager magten over egetræerne og så skal de holde styr på de mere aggressive arter som for eksempel gyvel, som ude af kontrol kan blive en stor trussel for de lysåbne naturområder.

Men for Exmoor-ponyerne er det ikke noget arbejde, men lige præcis hvad de er skabt til.

- De er meget nøjsomme og samtidig en rolig race, og det er det også nødt til at være når området er åbent for alle, forklarer Leif Kogsgård Lyngsø.

 Området skal finkæmmes

De 20 ponyer får hjælp til genopretningsprojektet af Naturstyrelsen, som blandt andet skal fælde gamle juletræskulturer i takt med at træerne bliver store nok til at lave til flis. Det bliver også Naturstyrelsen opgave at fjerne ikke hjemmehørende arter, blandt andet hvidgran og amerikansk fyr.

- Naturstyrelsen og forskellige andre, som har interesse i området, for eksempel Dansk Naturfredningsforening, skal inden længe have lagt en plan, hvor vi laver en gennemgang af hvad der skal ske i de forskellige områder, siger Leif og så vil biologer og ornitologer gå i gang med at finkæmme området og tælle arter, med alt fra biller og fugle til græsser og svampe, så man kan følge naturgenopretningsprojektet og forhåbentlig kunne se en positiv udvikling for biodiversiteten.

 Det med vildheste er nyt

Men lige nu er alt temmelig nyt, især når man ikke helt kender ponyernes arbejdsplaner.

- Det med vildheste er fuldstændig nyt for os og vi kan godt have en forventning om, at selvfølgelig vil de holde en bestemt art nede for at give plads til andre, men vi ved det ikke, det er noget vi skal lære, siger Leif, som heller ikke er bange for at supplerer hestene og køernes arbejde med for eksempel geder.

- De har igen en anden måde at pleje naturen på, og måske er der et område, som ville have gavn af at lade geder komme til, siger Leif.

For man vil i så høj grad som muligt lade naturen genoprette sig selv med hjælp fra hestene, med så lidt menneskelig indblanden som muligt.

- Det betyder også, at vi ikke vil gå ind og plante, men har vi for eksempel en græsart vi gerne vil have spredt i området, vil vi kunne finde på at lave et høslæt og sprede høet ud, der hvor vi gerne vil have græsarten, og på den måde lade den så sig selv, forklarer Leif Kogsgård Lyngsø.

 Fra 170 til 225 hektar

Lige nu går ponyerne på omkring 170 hektar jord, de resterende 55 hektar er blandt andet den gamle juletræsplantage, men med tiden vil man åbne op, så flokken kan pleje alle 225 hektar.

Om 20 heste er det blivende antal eller der skal flere til, er også noget af det Naturstyrelsen skal finde ud af med tinden.

 Åbent for alle

Hvor Naturstyrelsen Himmerlands muligheder i Rold Skov er fastlagte stier, hvor man præcis ved hvor lang ruten er og hvor man ender er mulighederne i Rise lidt mere off route.

- Det er meningen, man går lidt mere på kryds og tværs og selvfølgelig får en oplevelse ved måske at møde hestene. Den måde at færdes i naturen på, er der nogle der måske ikke bryder sig om, fordi man måske er bange for, ikke at kunne finde hjem og til dem har vi alle tilbuddene i Rold Skov, siger Leif.

Det betyder at der i Rise hverken er pile eller farvede små cirkler, man skal følge. Her er alt på egen hånd. Til gengæld har man mulighed for en imponerende naturoplevelse, som allerede har fået kæmpe interesse for naturelskere, måske takket være ponyerne.

 

 

Natur