Et webinar om minivådområder gjorde lytterne klogere på reglerne herfor og de hørte en landmands erfaringer: Det skete da Seges havde inviteret til opvarmning for næste ansøgningsrunde.

- For at kunne søge tilskud til et minivådområde skal man have et drænopland på mindst 20 hektar. Så skal man lave et minivådområde, der svarer til 1-1,5 procent af drænoplandets størrelse. Det vil sige, at hvis man har et opland på 100 hektar, så skal man lave et minvådområde på én hektar. Så har man mulighed for at lave det til 1,5 procent, men man får kun tilskud til 1 procent, fortalte Camilla Thomsen, oplandskonsulent og miljøchef ved LandboNord.

Minivådområdet kan placeres, hvor det passer landmanden, men det skal selvfølgelig være der, hvor der er drænudløb og hvor man kan samle drænene, men det kan både være på kuperet og fladt terræn, hvor der ofte bruges en pumpe, som kan trække vandet fra drænoplandet.

- Hvis man skal have en pumpe på, så er der et ekstra vilkår der hedder, at så skal oplandet være på minimum 50 hektar, forklarede Camilla Thomsen.

Når miniområdet er færdigt, skal det minimum opretholdes i 10 år.

En landmands erfaringer

En af de landmænd, som har erfaring med minivådområder er Klaus Aage Bengtsson, som driver godt 1.000 hektar jord ved Gandrup nær Aalborg, sammen med sin søn.

Klaus Aage Bengtsson er i gang med at lave fem minivådområder, som i alt kommer til at udgøre 9,5 hektar vandspejl og fylde godt 17 hektar jord.

900 hektar kommer til at afvande til minivådområderne, hvoraf 700 hektar er Klaus Aages egne.

- Vi startede i 2018-ordningen med at lave det første anlæg på 2,5 hektar som afvander fra 235 hektar. Det er et anlæg med pumpe og vi var faktisk ret spændte på hvor meget strøm sådan en pumpe bruger, men her i 2020 har vi brugt 38 kroner pr. hektar til strøm, forklarede landmanden.

Der kommer pumpe på samtlige anlæg ved Klaus Aage Bengtsson.

Klaus Aage Bengtsson anbefaler en pumpe og helst en propelpumpe, som sætter omdrejningerne efter hvor meget vand, der kommer. Selv oplever han ikke meget vedligehold ved pumperne ud over, at de skal smøres en gang om året.

Afvanding og miljø

Klaus Aage Bengtsson valgte at lave minivådområder for at få en bedre afvanding af sine marker og for at gøre noget godt for miljøet.

- Det er helt fantastisk i forhold til byboerne. Vi har haft mange med ude at gå en tur omkring minivådområderne og de er så imponeret over, at vi renser vores drænvand og det er en skøn fornemmelse. Mennesker, som ikke har noget med vores erhverv at gøre, får et godt syn på landbrugserhvervet og det skal man ikke glemme i det her, sagde Klaus Aage, som også ligger stor vægt på den natur der er og bliver omkring et minivådområde.

- Det dækningsbidrag vi mangler på jorden, er jeg sikker på, at jagtlejen kommer til at betale.

Det næste minivådområde Klaus Aage Bengtson skal i gang med, vurderes at blive et af landets største med et vandspejl på 3,3 hektar og med fem centimeter lermembran.

Tilskudsordning

Tilskudsordningen til minivådområder starter den 9. april og lukker igen den 15. september.

- Minivådområde-ordningen er baseret på det der hedder standartomkostninger. Det vil sige, at man får en fast pulje til sit minivådområde, afhængig af dets størrelse. Herudover er der forskellige tilvalg man kan gøre. Det gode ved minivådområde-ordningen, i forhold til de normale tilskudsordninger vi kender fra landbrugsstøtten, er at, man har mulighed for at få 50 procent at tilskudsbeløbet udbetalt allerede ved tilsagnstidspunktet, fortalte Camilla Thomsen.

Man har også mulighed for at få en engangskompensation for det landbrugsareal man tager ud af drift.

Der er flere områder i Danmark, hvor man ikke har mulighed for at søge tilskud til minivådområder, her bør man kigge på alternative virkemidler, lød opfordringen.

Minivådområder

Minivådområder reducerer kvælstof og fosfor.

Minivåsområdernes vigtigste opgave er at reducerer kvælstof.

Minivådområderne kan reducere kvælstof med 20-30 procent afhængig af drænafstrøming og det aktuelle kvælstoftab i marken.

Minivådområder kan reducere fosfor med 30-56 procent af det aktuelle fosfortab i marken.

Natur