Sammen om at hjælpe viben
Landmænd og ornitologer sætter fokus på den karakteristiske fugl, som er ved at forsvinde fra landskabet.
Et perfekt område for viber, påpeger naturkonsulent Peter Pelle: Vådt engområde med lavt græs og uden landbrugsaktiviteter. Foto: Erik Hansen
Vibens ankomst til marker og enge er for mange på landet et sikkert tegn på forårets komme. Men alt er ikke som før, for denne karakterfugl med den særlige akrobatiske sangflugt er ved at forsvinde fra det danske landbrugsland.
Viben er afhængig af åbent landskab med lav vegetation, som enge, marker og strandenge for at kunne yngle. Den lægger fire æg, og får kun et kuld unger om året.
Den intensive udnyttelse af jorden og afvanding af vådområder har gjort det yderst svært for viben at finde egnede levesteder i Danmark. Bestanden er således gået tilbage med cirka 75 procent siden 1976.
- »Jamen, jeg ser da viber på marken, hvert år«. Det hører vi ofte, folk sige. Men viber bliver ganske gamle, ofte over 20 år, og derfor tror vi, at viben trives som før, siger den fynske ornitolog Peter Pelle, som uge efter uge i sin klumme her i avisen beskriver fugle, dyr og faunaen til glæde for læserne, der for de flestes vedkommende har naturen på tætteste hold.
Han forklarer, at viben også er ret trofast, da den vender tilbage til den samme mark år efter år. Problemet er, at den ikke får unger på vingerne, og dermed risikerer vi at miste arten for altid.
Samarbejde om viben
De fleste danskere har et forhold til den karakteristiske fugl med den metalliske overside, lange fjertop og de brede, afrundede vinger. Men særligt for to grupper har viben en helt særlig betydning. Både landmænd og ornitologer ser nedgangen i vibebestanden, og noget skal gøres noget ved nu.
Landbrug & Fødevarer og Dansk Ornitologisk Forening er, som noget nyt, gået sammen om at hjælpe viben. Dette skal gøres ved anbefalinger til landmændene om tiltag, der kan gavne viben.
Der opfordres til samarbejde mellem landmænd og de lokale ornitologer. Landmændene har jorden, og stor viden om muligheder for små ændringer i driften, der kan hjælpe viben. Ornitologerne har med deres viden og udstyr mulighed for at overvåge, og give helt konkrete anvisninger om gode tiltag.
- Med frivillighed og samarbejde kan vi få vendt udviklingen, og få den smukke vibe tilbage, håber den fynske ornitolog.
Løsninger
Som et led i kampagnen »Sammen om at hjælpe Viben« er udgivet en pjece, og på de to samarbejdende organisationers hjemmesider gives anbefalinger til, hvad landbruget kan gøre for at bevare denne populære forårsbebuder.
- Viben har ofte lagt sine æg, når forårets markarbejde starter, og de går desværre som oftest til under arbejdet. Hvis man får arbejdet overstået inden for to-tre dage, vil viben have mulighed for at lave en ny rede og lægge et nyt kuld, som kan overleve og komme på vingerne.
Ved nogle typer af afgrøder, for eksempel spinat eller roer, er man tvungen til at komme på markerne i vibernes ynglesæson. I den forbindelse kan lyder opfordringen på at observere vibernes adfærd fra førerhuset.
- Forbliver et par et bestemt sted med deres luftakrobatik, er de ved at etablere en rede. Ser du reden, kan der placeres en svajestok før og efter reden i god afstand i kørselsretningen, så redskaber kan løftes, når den passeres, råder Peter Pelle, som også kan anbefale at tage kontakt til lokale ornitologer, der kan udpege præcist, hvor vibernes reder ligger, og hjælpe med afmærkningen.
