De mørke og kolde dage med regn er blevet afløst af solrigt blæsevejr. Varmen fra solen begynder at kunne mærkes, selv om luften stadig er lidt vinterlig. Det er ikke kun vi mennesker, der kan mærke, at foråret er på vej.

Fuglene kan også mærke det, og det kan høres. Mange af dem er allerede begyndt at synge, men ikke den store flagspætte. Den er begyndt at tromme.

Stor flagspætte er den mest almindelige spætteart herhjemme. Dens fjerdragt er spraglet i hvide, sorte og røde farver, så den er nem at kende. Hannen kan kendes fra hunnen, på en tydelig rød plet i nakken.

Der er to andre spættearter, der kan ligne – lille flagspætte og mellemflagspætte, men de er begge ret sjældne. Derudover har vi sortspætte og grønspætte, der begge er noget større og har en helt anden fjerdragt.

Arten hævder sit territorium ved at tromme meget hurtigt på en træstamme. Det er en lidt slidsom måde at lave lyd på, så spætten har nogle særlige tilpasninger, der gør det muligt.

Den har en unik kraniekonstruktion, hvor tungebenet omslutter hjernen, og holder den på plads under de kraftige slag. Ellers ville den få voldsomme hjernerystelser.

Også næbbet er særligt, og må vokse meget hurtigt, da det bliver slidt af den ivrige trommen og hakken. På et år slider spætten hele tre næbslængder op ved at søge føde, lave huller og tromme.

Om sommeren består den store flagspættes føde primært af insekter, især spiser den gerne sommerfuglelarver. Om vinteren spiser den mest kogler fra nåletræer.

Hvis der fodres i haven, kommer den også gerne forbi foderbrættet. Den er især glad for fedtholdig føde, som nødder, fersk spæk og fedtkugler.

Man kan finde den store flagspætte over hele landet, men særligt i områder med urørt gammel skov og udgåede træer, hvor den kan søge føde, og lave sit fine redehul.

Natur