Landmænd, jægere og biavlere debatterer natur på agerjorden

Tre foreninger sætter fokus på at øge den biologiske mangfoldighed på landbrugets dyrkningsflade. Det sker på Naturmødet i Hirtshals.

FRDK, Danmarks Jægerforbund og Danmarks Biavlerforbund har fundet sammen om et fælles interesseområde, som de vil udforske på Naturmødet den 19. – 21. maj i Hirtshals.

De tre foreninger sætter fokus på, hvordan den biologiske mangfoldighed kan forbedres på landbrugsarealer, og hvordan den biologiske mangfoldighed kan forbedre landbrugsarealerne.

Det sker ved et debatevent torsdag den 19. maj klokken 16.00 – 16.45 på Danmarks Biavlerforenings stand.

Her byder de tre værter på forskellige oplevelser af, hvad landbruget, bierne og jægerne kan bidrage med, når de arbejder sammen. Og de lægger efter korte oplæg op til debat med tilhørerne.

Oplægsholderne er CA-landmand Michael Bundgaard, FRDK, chefkonsulent Natur- og Vildtpleje samt Landbrug, Jakob Bergmann Nielsen, Danmarks Jægerforbund, og sekretariatsleder Rune Havgaard Sørensen, Danmarks Biavlerforening.

Naturen er også til gavn for landbruget

De tre foreninger byder hver især ind med, hvad man kan gøre for at forbedre vilkårene for markvildt, fugle, bier og insekter, men formålet med debateventet er også at gøre opmærksom på, hvad naturen kan gøre for landbruget.

- Bierne kan for eksempel bidrage med en bedre bestøvning, hvilket i nogle afgrøder kan øge udbyttet væsentligt, for eksempel i hestebønner, fortæller Rune Havgaard Sørensen fra biavlerforeningen, der gerne lægger stand til eventet.

- En del af det at skabe en mere bæredygtig fødevareproduktion er at sikre, at vores afgrøder er optimalt bestøvet. Dertil kommer de andre gode effekter af nytteinsekterne, som for eksempel reduceret brug af pesticider, siger han.

Insekter i marken kan være med til at bekæmpe skadedyr og svampesygdomme og på den måde fungere som biologisk planteværn.

Fokus på de pløjefri systemers naturegenskaber

FRDK synes, at man i naturdebatten mangler at anerkende den store biodiversitet og biologisk mangfoldighed, der kan være på selve dyrkningsfladen.

- Biodiversitet findes også på selve marken. I de pløjefri systemer har vi en masse afgrøde-rester, markvildtet kan gemme sig i, og der er masser af liv af insekter og regnorme i jorden, som giver et solidt fødegrundlag. Uden landbruget havde vi ikke agerlandsfugle som lærke, vibe og agerhøne., siger Henrik Terp, der er formand for FRDK.

Flere udenlandske undersøgelser viser, at biodiversiteten er langt større i de pløjefri systemer end i andre driftssystemer.

God ide for landmanden

Michael Bundgaard, der driver Klitgaard Agro, er en af de landmænd, der finder plads til naturen på sin bedrift, og han deltager i debatten på Naturmødet på vegne af FRDK.

Han har lavet en regnemodel, der viser, at det i mange tilfælde kan være omkostningsfrit at gøre mere plads til naturen på sin ejendom. Det gælder for eksempel ved at udtage nogle meter, der lægger udenfor sprøjtesporenes fuldbredde, og derved undgå at køre tom hen over arealer, undgå overlap og spare både tid, gødning og kemi.

- Jeg vil gerne være med til at inspirere mine kollegaer til, hvordan man kan gøre plads til naturen, uden det går ud over økonomien. Tværtimod kan man optimere sin kørsel, så man kan nå flere hektar, hvis man driver sine marker mere rationelt, siger han.

Selv små tiltag har en effekt

Hos Danmarks Jægerforbund glæder chefkonsulent Natur- og Vildtpleje samt Landbrug, Jakob Bergmann Nielsen sig over, at de tre foreninger er gået sammen om at sætte fokus på naturen i landbrugslandet.

For nylig har jægerne og landmændene i FRDK også indgået aftale om en oplysningskampagne, der skal give landmændene konkrete værktøjer til at gøre plads til naturen på bedrifterne.

- Et af vores mål er at forbedre levestederne for vildtarterne i det åbne land, og vi arbejder derfor gerne sammen med alle, der har samme mål, siger han.

Han vil slå et slag for, at selv små naturtiltag på landbrugsbedrifterne har en effekt. Det kan for eksempel være at bevare og forbedre små biotoper, læhegn og markveje, for at gøre plads til vildtet.

- Vi vil gerne samarbejde med landmændene, som er den helt store arealforvalter af det åbne land i Danmark, og det er dér, vores markvildt er, siger han.

Læs også