Fristen for at ansøge om tilskud til nye minivådområder udløber den 30. september. Netop minivådområder er et vigtigt virkemiddel, når landbruget skal medvirke til at forbedre vandmiljøet, lyder det fra Sønderjysk Landboforening, SLF.

Ifølge Johan Schmidt, der er bestyrelsesmedlem i SLF, er det vigtigt, at landmændene fortsætter med at få sat gang i projekter med minivådområder.

I de nyeste vandplaner, som netop har været i høring, er der fastsat nye krav for kvælstofreduktion til vore kystvande frem mod 2027. Aftaleparterne, som tilbage i oktober i fjor fik landbrugsaftalen på plads, er enige om, at der – med et såkaldt genbesøg – skal gøres status på indfrielsen af reduktionsmålet i 2023/2024.

- Det er vigtigt, at når dette såkaldte genbesøg foretages, så skal der fra landbruget kunne fremvises nogle resultater, som viser, at der er gang i initiativer og projekter til gavn for vandmiljøet. Minivådområderne er én af de muligheder, som nogle landmænd har for at bidrage til reduktioner i kvælstofbelastningen, siger Johan Schmidt.

Han føjer til:

- Vi skal huske på, at et stort og bredt flertal af Folketingets partier står bag landbrugsaftalen. Det er nu, at vi i landbruget skal i gang med at undersøge og få foretaget beregninger, hvad et minivådområde kan bidrage med. Hvis vi venter et par år, så er det for sent.

Nyt minivådområde – tænk biodiversitet ind i anlæggelsesfasen

Gratis råd

Landmænd, som vil i gang med et projekt med et minivådområde, kan gratis trække på råd og vejledning fra en oplandskonsulent. Oplandskonsulenterne kan hjælpe til med forberedende undersøgelser samt med udarbejdelse af ansøgning om tilskud.

Én af oplandskonsulenterne i Team Sønderjylland er Peter Aalykke Jensen. Han understreger, at landmændene må tage med i betragtning, at hvis ikke der kommer gang i flere projekter med minivådområder, så kan det have den konsekvens, at hele den krævede kvælstofreduktion i de nye vandplaner i årene frem skal findes som målrettede tiltag på dyrkningsfladen på den enkelte bedrift med meget store omkostninger til følge.

- Det er vigtigt, at landmændene stiller sig selv spørgsmålet, om det er nu, at de skal ind i den fælles kamp for at bevare gode udbytter, gode sædskifter og kvælstofkvoter. Landmændene skal være klar over, at hvis alle kan etablere et 100 procent statsfinansieret virkemiddel i form af et minivådområde, så kan de og kollegerne helt eller delvist undgå yderligere stramninger i den målrettede regulering i form af efterafgrøder, sædskifteændringer, nedsatte kvælstofkvoter eller braklægning, fastslår Peter Aalykke Jensen.

Han tilføjer, at et minivådområde udover nytteværdien også medfører et nyt landskabselement til gavn for flora og fauna.

Minivådområdeordningen er 100 procent finansieret af EU-midler under det danske landdistriktsprogram.

Fakta om minivådområder

Et minivådområde er et klimaprojekt – et teknisk anlæg, der er etableret sådan, at det renser drænvand fra marker for kvælstof og fosfor. Drænvandet ledes gennem minivådområdets bassiner. Dermed fungerer det som et slags renseanlæg, før vandet ledes videre ud i vandløb og søer.

Landmænd, som har etableret et minivådområde, kan opnå kompensation for arealudtag og vedligehold finansieret af nationale midler. 

Natur