Træerne står nøgne tilbage, efter at blæsten har taget de sidste blade. Det er snart kun nåletræerne, der har lidt frisk farve at tilbyde. I toppen af de store løvtræer kan der dog skimtes noget grønt, der lyser lidt op. Det er misteltenen, der har fået fat, og nu snylter på de gamle træer.

Få andre planter er indhyllet i myter og mystik som misteltenen. Ved juletid hænger vi kviste af den op, og et møde under den kræver et kys. Misteltenen kendes også fra den nordiske mytologi, hvor den spiller en fremtrædende rolle ved Balders død.

Mistelten er en halvsnylter og vokser især på løvtræer. Dens hvide bær spredes af fugle, dels gennem ufordøjet passage, og dels ved at frøene klistrer fast på fuglens næb. Fuglen vil efterfølgende forsøge at få det klistrede frugtkød af ved at skrabe næbbet mod en gren.

Det er ofte de smukke silkehaler, der er med til at sprede plantens frø, når de er på vintervisit. Efter frøet er havnet på et værtstræ, vil det vokse ind i vedet og suge vand og mineraler. Med tiden vil misteltenen dræbe værtstræet, men vil samtidig selv dø.

Hvis man selv vil ud at finde mistelten, skal man være opmærksom på, at andre vækster kan ligne. På afstand – og i det mørke vejr – kan den nemlig forveksles med heksekoste. De ses også i de tynde grene på mange træer og er også kugleformede, som misteltenen.

Heksekoste er dog oftest et resultat af et svampeangreb fra svampen taphrina, der får træet til at skyde voldsomt i de ramte områder. Det er også muligt at »plante« mistelten på sine træer i haven. Til det skal man helst bruge bær fra vilde mistelten – og en god portion tålmodighed.

Mistelten er sjælden som vildtvoksende plante i Danmark, men foreløbige undersøgelser viser en betydelig fremgang, eksempelvis på det østlige Fyn.

Natur