Sådan laver du som landmand fuglevenlig brak
Brak er en vigtig håndsrækning til de trængte agerlandsfugle. Derfor præsenterer DOF BirdLife en guide med seks gode anbefalinger til braklægning, der både er i fuglenes interesse, men som også må være i tråd med økonomiske interesser
Bestandene af agerlandsfugle, herunder blandt andet agerhøns, har taget et voldsomt dyk i det sidste halve århundrede. Arkivfoto
Bestandene af agerlandsfugle har taget et voldsomt dyk i det sidste halve århundrede. Arter som sanglærke, vibe og agerhøne, der tidligere var helt almindelige, kæmper for overlevelse på markerne og deres omgivelser, mens bomlærken næsten er væk fra nogle landsdele allerede. Men der er tændt et lille lys.
Med den nye landbrugsreform er der indført krav om, at hver ejendom skal udlægge fire procent uproduktive arealer (for eksempel brak) fra 2023, hvilket svarer til omkring 100.000 hektar jord på landsplan. Det vil komme agerlandsfuglene til gode, især hvis brakken etableres og placeres rigtigt.
Forskel for fuglene
Derfor præsenterer Dansk Ornitologisk Forening (DOF) / BirdLife Danmark nogle enkle anbefalinger, som tilsammen skal gøre en forskel for fuglene.
- Anbefalingerne er vores lille bidrag til at få en stor effekt af braklægningsordningen for fuglene i agerlandet. Hvor stor effekten bliver, afhænger helt af den enkelte landmand. Vi håber, at han eller hun lytter, og vi ved, at mange landmænd finder stor glæde ved fuglene i deres daglige arbejde. Her er en mulighed for at give lidt tilbage til fuglene, så vi selv og kommende generationer kan opleve dem derude i landbrugslandet, siger Egon Østergaard, formand for DOF BirdLife.
Fuglevenlighed behøver ikke at være en ulempe
Anbefalingerne er delt op i seks centrale anbefalinger og fire initiativer for de landmænd, som vil gøre endnu mere.
De centrale anbefalinger handler for eksempel om, at brakken skal starte fra nul (gerne fra forrige års stub) og aldrig fra græs, og at halvdelen skal spredes ud på ejendommen: på vandlidende pletter på marken, som bræmmer ind mod eksisterende natur eller som lærkepletter, der er udyrkede områder midt i markerne.
Det behøver ikke at være en ulempe for landmændende at gøre braklægningen fuglevenlig, snarere tværtimod. Der er umiddelbart et sammenfald mellem fuglenes interesser og landmandens økonomiske interesser.
Når brakken skal starte fra nul, så slipper man for at så græs fra start. Samtidig er de dårligste jorde: de vandlidende pletter på marken og bøvlede kanter ind mod levende hegn ofte de bedste steder for fuglene og normalt de ringeste for dyrkningen.
Anbefalingerne er ikke bare aktuelle i forbindelse med planlægningen for det kommende år, men de vil også være relevante i de efterfølgende år.
