I 2018 blev der for første gang fundet en jagtflåt - Hyalomma marginatum - i Danmark. Flåten er cirka på størrelse med en lillefingernegl, og er – udover størrelsen – let genkendelig på sine ben, der er røde med gule »fingerled«.

Siden er der fundet yderligt fire jagtflåter, alle på heste, bortset fra én, der blev opdaget på et menneske, inden den havde bidt sig fast. Ingen af flåterne bar dog på virus.

Sådan skriver Danmarks Jægerforbund på deres hjemmeside.

Senest er en jagtflåt fundet på en hest ved Ringsted her i sommer. Det lyder ikke af meget – men ifølge seniorforsker ved Københavns Universitet René Bødker må der være i tusindvis af andre jagtflåter, som blot ikke bliver opdaget.

- Ja, at de indtil nu kun er blevet fundet på heste – med det ene menneske som en undtagelse – må skyldes, at hesteejere ofte har med deres dyr at gøre, som for eksempel når de strigler dem. Der er jo betydeligt flere kreaturer i Danmark, så rigtigt mange må bære rundt på jagtflåter, forklarer René Bødker til forbundets hjemmeside.

Dødelig virus

Problemet med jagtflåten, der stammer fra Nordamerika og Sydeuropa, er, at den kan være bærer af det virus, der forårsager Krim-Congo Blødningsfeber, som ifølge erfaring fra ramte lande har en dødelighed på 30 procent af de smittede.

Jagtflåter er fundet i alle vores nabolande, som Tyskland, England, Norge og Sverige, så det er ikke nogen overraskelse med fund i Danmark.

René Bødker oplyser, at flåterne med stor sikkerhed alle er kommet hertil med fugle, mens de har været i larve- eller nymfe-stadiet, altså det første eller andet stadie i en flåts livscyklus.

- De springer på en fugl som larve og suger blod. Dernæst skifter de stadie til nymfe. Så suger de blod endnu en gang på samme fugl og først da hopper de af og skifter så stadie til den voksne flåt på jorden, hvis det ellers er varmt og tørt. Men fordi de bider samme fugl to gange, så sidder de på fuglen i meget lang tid – så længe at fuglen kan nå hele vejen til Danmark, før nymfen er klar til at give slip på fuglen.

- Normalt, så dør disse nymfer i en normal dansk forsommer, men problemet er de varmere forår og somre. Det er ikke noget tilfælde, at den første jagtflåt blev fundet i 2018, hvor vi havde en rekordtør forsommer med temperaturer som ved Middelhavet, fortæller seniorforskeren.

Mere på vej

Trækfuglene spiller en stor rolle i spredningen af flåter, når de om foråret flyver mod de nordlige områder. René Bødker oplyser, at forskerne tidligere har fundet en flåt på en trækfugl ved Middelhavet, som viste sig at bære på Alkhurma-virus, der også er en blødningsfeber – heldigvis knap så dødelig som Krim-Congo.

- Det er en virus, som ofte rammer kvæg, og vi ved, at man hos især slagteriarbejdere i Afrika kan finde antistoffer mod den, så de har altså være udsat for smitte, fastslår René Bødker.

Også jægerforbundet har naturligvis en interesse på medlemmernes vegne i at følge diverse flåter (og medfølgende sygdommes) udbredelser, hvorfor de opfordrer jægerne til at melde ind, hvis de opdager en jagtflåt på et stykke vildt.

Jægere opfordres til at melde ind

René Bødker er sikker på, at der må være jagtflåter også på vildt. Han opfordrer derfor jægerne til at kigge nærmere på for eksempel ræve, harer og klovbærende vildt.

- Man kan ikke tage fejl af en jagtflåt og en almindelig flåt, både på grund af den markante størrelse, men også på grund af de rødgule ben. Vi vil meget gerne have disse flåter tilsendt, både for at kunne følge med i udviklingen af deres forekomst, men også for at undersøge dem for Krim-Congo virussen og andre sygdomme.

Hvis du finder en jagtflåt, så kom den gerne ned i en lille beholder, eksempelvis en lille pillebeholder, eller hætten til en tuschpen, man lukker med tape, eller lignende, dernæst ned i en konvolut, og send den så til Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, Københavns Universitet, Grønnegårdsvej 8, Frederiksberg C. Skriv i en følgetekst, på hvilket dyr, at jagtflåten er fundet, samt hvornår og hvor i landet, det er sket, lyder det på Danmarks Jægerforbunds hjemmeside.

Natur