Efteråret er en særlig tid. Vi skal indstille os på mørket og kulden, der tager sine grådige bidder af vores lyse timer. Det er tid til røg fra brændeovnen og brune blade i bunker. Ude i naturen er det tid til frugt. Udover æbler, nødder og bær er det også i denne tid, vi finder olden i store mængder.

Olden er en samlebetegnelse for frugterne fra egetræet og bøgetræet. Hver for sig hedder egetræets frugter agern, og bøgetræets hedder bog. Agern er varmt brune og ovale, og bog er en lille skålformet skal med pigge, der indeholder to små og trekantede nødder.

Det er ikke hvert år eg og bøg sætter meget frugt. Det sker kun efter varme somre og gerne med tre til seks års mellemrum. Disse år kaldes oldenår. Med klimaforandringernes komme, vil vi se flere oldenår. Det kan bemærkes, at både 2022 og 2023 har haft tørre og varme somre, og at begge disse år er oldenår.

Olden er en vigtig fødekilde for mange af skovens dyr – for eksempel fugle, mus, hjortevildt og egern. I oldenår er der ekstra føde til gnavere og det bevirker, at rovfugle som musvåge og natugle har rigtig gode betingelser.

Skovskaden er en af de fugle, der elsker olden. Den samler til forråd, og gemmer depoter af agern forskellige steder i skoven. Det er ikke dem alle, den lige kan holde styr på, så den glemmer gerne nogle. Til foråret spirer de, og bliver til nye egetræer. Dermed er skovskaden med til at sprede egetræerne.

Tidligere var olden også vigtig for svineavlen, da bønderne kunne lade svinene gå på olden i skoven, inden slagtningen op mod jul. Man talte om oldensvin, og der skulle betales oldengæld til skovejeren. De er også blevet brugt til menneskeføde, dog særligt i krisetider, da agern er ret bitre, på grund af indholdet af garvesyre.

Nyd de smukke olden – og se hvem der samler dem på en tur i skoven.