Mange landmænd skal have ryddet op i deres areal-registreringer for at undgå en overtrædelse på §3-arealerne, som kan give et træk i hektarstøtten. Og med en ny lov kan det give problemer med harmoniarealerne.
Af natur- og projektkonsulent, Mette Møller Ragborg, Agri Nord
NATUR Overtrædelser på §3-arealer er begyndt at kunne give træk i hektarstøtten, så i Agri Nords naturafdeling får vi mange henvendelser fra landmænd, der vil have ryddet op i registreringerne på deres arealer.
Der er stadig uoverensstemmelser hos mange. Det er typisk overgangen fra dyrket markjord til naturen i skel, der ikke stemmer overens med kortet over det §3-registrerede areal.
Ofte, hvor det er mindre arealer, kan uoverensstemmelsen blot skyldes forskydninger fra den oprindelige indtegning. Men større arealer kan også være fejludpeget.
Det særlige ved naturbeskyttelsesloven er, at det afhænger af den aktuelle tilstand på arealet sammenholdt med driftshistorien, om det er omfattet af §3-beskyttelsen.
Derfor kan arealer ifølge loven vokse sig ind og ud af beskyttelsen. Det betyder, at §3-registreringer kun er vejledende, og man er altid i sin ret til en egentlig §3-afklaring. Det er kommunen, der gør det, og de har fire uger til at afgøre, om det angivne areal er omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3.
Korrekt registrering er afgørende
Den nyeste opdatering af det vejledende §3-beskyttede natur finder man på Danmarks Arealinformation. Denne bliver opdateret hver nat med de opdateringer og ændringer, kommunerne rundt omkring i landet laver hver eneste dag.
Som landmand er man mere vant til at bruge landbrugsstyrelsens kort, IMK. Her skal man dog være opmærksom på, at laget for vejledende §3-beskyttet natur kun bliver opdateret én gang om året.
Selvom kortet i IMK ikke bliver opdateret løbende, giver det stadig god mening at få afklaret, hvorvidt den registrering, som er på ens arealer, er korrekt.
Skulle man efterfølgende komme i en krydsoverensstemmelsessag, idet arealet fortsat er markeret i IMK, vil denne sag hurtigt blive afsluttet, idet kommunen allerede har afregistreret arealet.
Afklaringer vedrørende §3 er relevante af hensyn til krydsoverensstemmelse, men også i forhold til ændringer i lovgivningen.
Kan give problemer med harmoniareal
Politisk er ændringerne i Naturbeskyttelsesloven stemt igennem og træder i kraft i 2022. Denne lovændring omhandler forbud mod sprøjtning, gødskning og omlægning af §3-beskyttede arealer. I realiteten kommer det til at omhandle vores kulturenge.
Har man arealer, som drives ekstensivt, skal man derfor være opmærksom på, om det er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens §3 eller ej. Hvis man har §3-engområder og kommer til at lide et tab ved ændringen af loven om §3-beskyttet natur, er der i loven beskrevet en mulighed for at søge om erstatning.
Tabene kommer, når en §3-kultureng ikke længere kan indgå som harmoniareal, hvilket kan få stor betydning for dyreholdere i forhold til arealkrav.
I loven står der, at det kun er i særlige tilfælde, der kan ydes erstatning, men det burde være lige for alle, som lider tab ved ændringen af loven.
Det er for tidligt at sige, hvordan erstatningsmuligheden vil blive håndteret, men Agri Nord hører gerne, hvordan situation er på de enkelte bedrifter, og vil arbejde for at sikre lodsejerne bedst mulige vilkår.
Naturen bliver taberen
Ikke bare lodsejeren, men også naturen kan ende med at blive taberen, hvis det ikke længere kan betale sig af afgræsse arealerne.
Kvaliteten af engene som afgræsningsmarker til produktionsdyr vil blive ringere, og de vil komme til at lægge hen uden pleje. Det forringer naturen og biodiversiteten på arealet.
Derfor er den nye tilføjelse om ingen sprøjtning, gødskning og omlægning af ekstensivt drevne enge, ikke nogen gevinst for naturen, som mange går og tror.