Mens større sammenhængende naturarealer giver bedre økonomisk værdi for Lars Thomsen og hans 200 galloway-kreaturer, giver det også bedre værdi for naturen.
Forleden viste Lars Thomsen rundt i terrænet omkring Åsted Ådal ved Frederikshavn, hvor han sammen med Seges, Agri Nord og Frederikshavn Kommune var vært for en temadag om effekten af afgræssende dyr på værdifulde naturarealer.
Lars Thomsen har i alt 200 økologiske galloway-kreaturer, som afgræsser en stor del af Vendsyssel. Lige nu græsser 14 af dem ådalen, og snart kommer der yderligere 16 til, når de vender hjem fra frøgræsset længere nordpå.
På temadagen faldt snakken blandt andet på, hvordan man får bedst mulig økonomi i afgræsningen.
- Der er ingen tvivl om, at jeg hellere vil have arealer med 50 hektar frem for 20. Og der er slet ingen idé i at hegne fem hektar af til afgræsningen – medmindre det er fordi, man har et par shetlandsponyer, der skal derud. Der skal større arealer til, før økonomien hænger sammen, konstaterede kvægholderen.
Blandt andet derfor forklarede Heidi Holbeck, der er naturchef hos Seges, at hun håber på nye tilskudsordninger til sammenhængende arealer, der både giver økonomisk mening, men også giver naturarealer som blandt andet overdrev bedre vilkår.
- En naturtype som overdrev har oplevet en dramatisk nedtur. Vi har kun omkring 34.000 hektar og gennemsnitsstørrelsen er på 1,5 hektar, og det gør det altså svært at lave en god sammenhængende forvaltning, da man blandt andet får en stor randeffekt, med næringsstofpuljer fra de omkringliggende arealer, der spiller ind på de ellers næringsfattige overdrev, forklarede hun.
Mange tilsagn
Hos Lars Thomsen bliver der konstant arbejdet på både at gøre det bedst mulige for naturen og samtidig optimere forretningen i det.
Her kunne han godt tænke sig et mere smidigt tilskudssystem at arbejde med.
- Vores problem rent tilskudsmæssigt er, at vi har bygget afgræsningen op trin for trin og derfor har en masse forskellige tilsagn for de forskellige dele af området. Dem ville jeg gerne have samlet som ét tilsagn, men det kan både blive besværligt og dyrt at gøre, fortalte han og blev suppleret af Agri Nords natur- og projektkonsulent Mette Møller Ragborg:
- Problemet med at samle det hele og starte forfra er, at man kommer til at miste en række tilskud de første år, konstaterede hun.
Undgå surt arbejde og nervøsitet
Ifølge Mette Møller Ragborg vil det ofte være en god idé at tænke sig om en ekstra gang, inden man farer til at vælge den tilskudsmulighed, der ved første øjekast ser ud til at være bedst økonomi i.
- Selvom det kan være fristende at vælge afgræsning med grundbetaling, fordi der er 1.000 kroner mere at hente pr. hektar end afgræsning uden grundbetaling, kan det gå hen at blive et problem, at man binder sig for fem år og en aftale, der omfatter et »synligt afgræsset areal« frem for fast græsningstryk. Udover, at det måske går hen og bliver lige intensivt nok i forhold til biodiversiteten, kan det også været det, der gør til surt arbejde og medfører en masse nervøsitet omkring kontrolbesøg, lød det fra Agri Nord-konsulenten.
Med en aftale, der indbefatter »synligt afgræsning« og grundbetaling, forpligter man sig til, at arealet skal være synligt afgræsset – og maksimalt 40 centimeter højt – 15. september. Op til 10 procent af arealet behøver dog ikke leve op til det.
Med fast græsningstryk forpligter man sig til at have et bestemt antal kreaturer til at græsse arealet i juni-august.
Fast græsningstryk giver flere hektar
For Lars Thomsen vil aftaler med fast græsningstryk give god mening, fortalte han.
- Vi går efter aftaler med fast græsningstryk. Det betyder, at vi bedre kan få hjørnerne med af et areal som her, som vi ikke ville kunne lave synlig afgræsning på. Og hvis det gør, at vi bare kan få to-tre hektar mere med, går regnestykket op uden problemer, konstaterede han.
Den idé kan Heidi Holbeck sagtens se fidusen i.
- Det betyder, at du slipper for at skulle køre rundt og slå lysesivene ned i den fugtige jord for at kunne leve op til aftalen. Det giver noget ro på, og man kan lade dyrene gøre arbejdet, konstaterede hun.
Ærgrer sig over 30-månedersgrænse
SLAGTEPRÆMIE - Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor man har sat grænsen for handyrpræmien ned til 30 måneder, for et treårigt dyr kan virkelig lave en god naturpleje og man ville kunne få meget mere godt kød, konstaterede naturplejer Lars Thomsen, da han viste rundt på arealerne i Åsted Ådal ved Frederikshavn, hvor nogle af hans galloway-kvæg græsser.
I ådalen ville stude og kvier være et godt middel til at kunne praktisere helårsafgræsning, mens køerne bliver hentet hjem, når de skal have kalv.
- Selvom det siges, at Galloway har nemme kælvninger, vil jeg ikke risikere noget. De skal hjem og have deres kalve. Jeg vil ikke komme herud og konstatere, at der står en ko med børen halvt ude. Det er ikke dyrevelfærd og det er heller ikke noget vores erhverv vil kunne tåle i forhold til de historier, der vil komme ud af det, fastslog han.
Engbrandbæger kræver ro i maven
PROBLEMPLANTER Med deres gule blomster er de lette at få øje på. Måske er det en af grundene til, at engbrandbæger er blevet udråbt til en af de helt store skurke, når man snakker problemarter. Sådan lød en af vurderingerne i hvert fald, da Seges, Agri Nord og Frederikshavn Kommune havde inviteret til temadag om afgræsning på naturarealer.
Og måske er frygten for engbrandbæger overvurderet.
- Dyrene er heldigvis kloge nok til at gå uden om den ude i terrænet. Det er i høet, hvor de ikke kan se den, den er farlig og meget giftig, forklarede naturchef hos Seges, Heidi Holbeck, om enhver hesteejers skræk.
For naturchefen er engbrandbæger ikke kun dårligt nyt.
- Set fra et naturperspektiv er den en god nektarbærer, så i forhold til insekt og fugleliv kan den være god at have, konstaterede Heidi Holbeck, der også kunne fortælle Lars Thomsen, som ejer arealet, der blev kigget nærmere på på temadagen, at en brakpudser formentlig ikke er måden at komme engbrandbæger til livs.
- Erfaringsmæssigt har det vist sig, at det hjælper at have ro i maven, hvis man vil af med engbrandbæger. Det er en pionerart, som spirer mere frem jo mere forstyrrelse der er i jorden. Over en årrække uden forstyrrelser vil der til gengæld være andre arter, der tager over, fortalte hun.