Økonomi og naturværdi i større arealer

Forleden viste Lars Thomsen rundt i terrænet omkring Åsted Ådal ved Frederikshavn, hvor han sammen med Seges, Agri Nord og Frederikshavn Kommune var vært for en temadag om effekten af afgræssende dyr på værdifulde naturarealer.

Lars Thomsen har i alt 200 økologiske galloway-kreaturer, som afgræsser en stor del af Vendsyssel. Lige nu græsser 14 af dem ådalen, og snart kommer der yderligere 16 til, når de vender hjem fra frøgræsset længere nordpå.

På temadagen faldt snakken blandt andet på, hvordan man får bedst mulig økonomi i afgræsningen.

- Der er ingen tvivl om, at jeg hellere vil have arealer med 50 hektar frem for 20. Og der er slet ingen idé i at hegne fem hektar af til afgræsningen – medmindre det er fordi, man har et par shetlandsponyer, der skal derud. Der skal større arealer til, før økonomien hænger sammen, konstaterede kvægholderen.

Blandt andet derfor forklarede Heidi Holbeck, der er naturchef hos Seges, at hun håber på nye tilskudsordninger til sammenhængende arealer, der både giver økonomisk mening, men også giver naturarealer som blandt andet overdrev bedre vilkår.

- En naturtype som overdrev har oplevet en dramatisk nedtur. Vi har kun omkring 34.000 hektar og gennemsnitsstørrelsen er på 1,5 hektar, og det gør det altså svært at lave en god sammenhængende forvaltning, da man blandt andet får en stor randeffekt, med næringsstofpuljer fra de omkringliggende arealer, der spiller ind på de ellers næringsfattige overdrev, forklarede hun.

Mange tilsagn

Hos Lars Thomsen bliver der konstant arbejdet på både at gøre det bedst mulige for naturen og samtidig optimere forretningen i det.

Her kunne han godt tænke sig et mere smidigt tilskudssystem at arbejde med.

- Vores problem rent tilskudsmæssigt er, at vi har bygget afgræsningen op trin for trin og derfor har en masse forskellige tilsagn for de forskellige dele af området. Dem ville jeg gerne have samlet som ét tilsagn, men det kan både blive besværligt og dyrt at gøre, fortalte han og blev suppleret af Agri Nords natur- og projektkonsulent Mette Møller Ragborg:

- Problemet med at samle det hele og starte forfra er, at man kommer til at miste en række tilskud de første år, konstaterede hun.

Undgå surt arbejde og nervøsitet

Ifølge Mette Møller Ragborg vil det ofte være en god idé at tænke sig om en ekstra gang, inden man farer til at vælge den tilskudsmulighed, der ved første øjekast ser ud til at være bedst økonomi i.

- Selvom det kan være fristende at vælge afgræsning med grundbetaling, fordi der er 1.000 kroner mere at hente pr. hektar end afgræsning uden grundbetaling, kan det gå hen at blive et problem, at man binder sig for fem år og en aftale, der omfatter et »synligt afgræsset areal« frem for fast græsningstryk. Udover, at det måske går hen og bliver lige intensivt nok i forhold til biodiversiteten, kan det også været det, der gør til surt arbejde og medfører en masse nervøsitet omkring kontrolbesøg, lød det fra Agri Nord-konsulenten.

Med en aftale, der indbefatter »synligt afgræsning« og grundbetaling, forpligter man sig til, at arealet skal være synligt afgræsset – og maksimalt 40 centimeter højt – 15. september. Op til 10 procent af arealet behøver dog ikke leve op til det.

Med fast græsningstryk forpligter man sig til at have et bestemt antal kreaturer til at græsse arealet i juni-august.

Fast græsningstryk giver flere hektar

For Lars Thomsen vil aftaler med fast græsningstryk give god mening, fortalte han.

- Vi går efter aftaler med fast græsningstryk. Det betyder, at vi bedre kan få hjørnerne med af et areal som her, som vi ikke ville kunne lave synlig afgræsning på. Og hvis det gør, at vi bare kan få to-tre hektar mere med, går regnestykket op uden problemer, konstaterede han.

Den idé kan Heidi Holbeck sagtens se fidusen i.

- Det betyder, at du slipper for at skulle køre rundt og slå lysesivene ned i den fugtige jord for at kunne leve op til aftalen. Det giver noget ro på, og man kan lade dyrene gøre arbejdet, konstaterede hun.