Patrik Hansson er udnævnt som ny marketingdirektør for Arla i den nyoprettede stilling som Chief Marketing Officer. Han træder samtidig ind i Arlas koncernledelse, Executive Management Team.

Patrik Hansson kommer fra en stilling som landedirektør for Arlas tyske marked, som han har besiddet siden 2021. Som Chief Marketing Officer skal Patrik Hansson stå i spidsen for Global Brands, Innovation og Digital Marketing.

Patrik Hansson er svensk statsborger og kom til Arla i 2011 som Commercial Vice President for ost, smør og frugtdrikke. I 2015 blev han udnævnt til Vice President for Arlas forretning i Sydøstasien, inden han vendte tilbage til sit hjemland i slutningen af 2016 som landedirektør for Sverige.